I USA er antallet af fanger steget eksplosivt i de seneste tyve år. Over to millioner amerikanere sidder i dag indespærrede. Fængselsvæsenet er blevet en industri, som vokser sig større på bekostning af andre sektorer i samfundet, og som bliver stadig mere privatiseret - og globaliseret. Den tidligere politiske fange, Angela Davis, fortæller i denne artikel om udviklingen af det, hun kalder USA's fængselsindustrielle kompleks.
Af Christine Lundgaard
Valget af USA's nye præsident, republikaneren George W. Bush vil formentlig
betyde en yderligere skærpelse af den amerikanske kriminalpolitik. Allerede
i dag er USA det land i verden, der har flest fængslede i forhold til
befolkningens størrelse.
Angela Davis var i slutningen af 60erne politisk fange i USA (se boks). Siden
sin løsladelse har hun kæmpet for de fængsledes rettigheder
og angrebet det amerikanske fængselssystem.
"Overalt i USA er der i det sidste årti sket en omlægning af
de offentlige udgifter væk fra uddannelse, væk fra sundhedsvæsen,
væk fra boligbyggeri osv. Til gengæld har man prioriteret en udbygning
af fængselssystemet. Denne ekspansion i bygningen af fængsler er
sket præcis på det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begynde at
falde".
I starten af 90erne faldt alle typer af voldelig kriminalitet i USA markant.
Men ligesom danske borgerlige politikere fremmaner billeder af voldsbølger
og forhærdede voldspsykopater, selv om statistikken viser den modsatte
tendens, stod konservative amerikanske politikere fast på kravene om flere
fængsler og længere straffe. Love som den californiske "Three
strikes and you´re out" fjernede al mulighed for prøveløsladelse
for personer, der gentagne gange havde brudt loven. Det store flertal af de
nye indsatte var ikke voldskriminelle, men derimod narkodømte og krænkere
af 'offentlig ro og orden'. Det de fleste havde til fælles var, at de
kom fra de laveste sociale klasser. Eksempelvis havde omkring to tredjedele
af alle fanger i 1991 afsluttet deres skolegang før high school. En tredjedel
var arbejdsløse, da de blev anholdt.
Fængsler giver vækst og fremgang
Ifølge Angela Davis har væksten i fængselsindustrien i særlig
grad præget de områder i USA, som før var baseret på
landbrug:
"I dag er landbrugene brudt sammen på grund af den rolle de store
transnationale `Agro-business´ selskaber spiller. Nu er det ofte sådan,
at disse områder fristes til at tro, at håbet om økonomisk
fremgang kan ligge i en udbygning af fængselssystemet i deres lokalsamfund.
Så mærkeligt nok beder folk om at få fængsler. De forestiller
sig, at det vil skabe mange jobs og føre til økonomisk vitalitet.
Men bygningen af fængsler fører ikke til nogen økonomisk
fremgang. De lokale folk i området er ikke de første til at få
job".
Men det er ikke fordi, de mange fængsler ikke skaber vækst og store
fortjenester. Erhvervslivet lukrerer ifølge Davis på flere måder
på den stadige udvidelse af fængselssystemet.
"Der er firmaer som leverer varer og service til fængslerne, vagterne
og fangerne. Der er firmaer som direkte og indirekte bruger fanger som arbejdskraft.
Der er tale om telefonselskaber som sælger 'collect calls', Microsoft
bruger fanger til at pakke softwareprogrammer som Windows osv. Stadig flere
firmaer har en interesse i opretholdelsen og udvidelsen af et fængselssystem,
som skaber fortjeneste til dem. Men skabelsen af profitter i fængselssystemet
er ensbetydende med et dræn af de sociale ressourcer. Der må skæres
ned på skoler og andre sociale serviceydelser, som folk før kunne
regne med, for at frigøre midler til det fængselsindustrielle kompleks".
Dette hænger godt sammen med George W. Bush´ og andre republikaneres
klassiske konservatisme. Bush ønsker at give flere penge til selvejende
kirkelige organisationer, der arbejder for at forbedre vilkårene for fattige
og socialt udstødte, heriblandt fanger. På den måde sparer
staten i sidste ende penge, idet ansvaret for folk på samfundets bund
overdrages til private, som skal administrere og uddele almisser til de fattige.
Private konceptfængsler
Det er ikke kun fangerne, der kan tjenes penge på. Fængslerne i
sig selv er blevet en vare, man kan eksportere, konstaterer Angela Davis.
"USA har tradition for at eksportere fængselskoncepter. Idéen
til isolationstorturen i cellefængslet, som i begyndelsen af det 19. århundrede
drev fangerne til vanvid, er nu vendt tilbage i form af de nye `Super Maximum´-fængsler.
Den nye amerikanske ide om Super Max-fængsler er ved at sprede sig ud
over hele verden. I Holland har de et, i Sydafrika har de et osv."
"I Australien erfarede jeg, at det største kvindefængsel i
landet, som ligger uden for Melbourne, er ejet og styret af et firma, som har
hovedsæde i Memphis Tennessee. Navnet på firmaet er "Correctional
Corporation of America (CCA). Kapitalen i CCA stammer fra den samme finansielle
gruppe, som skabte Kentucky Fried Chicken. CCAs mål er at skabe et produkt,
som kan markedsføres i hele verden, ligesom man over hele verden kan
frekventere en McDonald´s. De har allerede kontrakter i England og håber
på at ekspandere over hele verden. Lige nu besøger fængselsmyndigheder
fra hele regionen Australien for at undersøge fordelene ved at indgå
kontrakter med firmaer som CCA".
Med ekstra racisme
De undertrykkelsesmekanismer, der gør sig gældende i det nordamerikanske
- og mange andre - samfund, bliver overeksponeret i fængslerne og i statens
straffepolitik. Det er derfor på ingen måde tilfældigt, at
de sorte fanger er i overtal i fængslerne i forhold til den samlede befolkning.
Og almindelige folks racistiske tendenser udnyttes i de borgerlige politikeres
udpensling af skræmmebilleder, når de profilerer sig i lov-og-orden
kampagnerne. Selve fængselssystemet, mener Angela Davis ligeledes, er
baseret på en strukturel og ideologisk racisme:
"Især i USA, men også i stigende omfang alle mulige andre steder
i verden, er racisme en væsentlig del af økonomiske, politiske
og psykologiske strukturer. Racismen spiller en vigtig rolle i etableringen
af kravet om sikkerhed. En vigtig del af det fængselsindustrielle kompleks
er den statslige institution INS, som er sat til at tage sig af immigranter.
Der er i dag flere bevæbnede INS-agenter, end der er bevæbnede FBI-agenter.
Militariseringen af USA's grænse mod Mexico er skræmmende, og mange
mennesker bliver skudt under forsøg på at krydse denne grænse.
'Latino-communities' i især Californien, Texas og New Mexico bliver desuden
konstant chikaneret af INS. Hvis du bliver stoppet uden at have papirer på
dig, som beviser, at du er US-borger, kan du blive arresteret og deporteret
øjeblikkeligt. Eller du bliver placeret på et af INS´ interneringscentre,
i et arresthus eller et statsfængsel".
På samme måde som racismen er indbygget i fængselssystemet,
er kvindeundertrykkelse det også. Grupper, der arbejder med forholdene
i USAs fængsler, har talrige eksempler på systematisk seksuel chikane
af kvindelige fanger.
Indespærringens logik
Det er klart, at fangerne i USAs fængsler lever under utålelige
forhold, som de færreste mennesker ellers ville acceptere. Det hænger
ifølge Angela Davis sammen med det billede, der effektivt tegnes af de
mennesker som spærres inde.
"Fangerne anses for at være en klods om benet på samfundet
- det er fattige mennesker, det er 'people of colour', det er folk med ringe
uddannelse, det er folk, som ikke har kunnet finde arbejde. Der er mange historiske
eksempler på eksperimenter med indespærring, som er blevet accepteret
uden, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dem. I USAs historie
kan vi pege på slaveriet, på reservaterne hvor landets oprindelige
befolkning blev holdt indespærret; vi må tænke på de
koncentrationslejre, hvor japansk-amerikanere blev indespærret under 2.
verdenskrig osv.
Folk kan ikke lide at sætte spørgsmålstegn ved det, som ser
ud til at være en kilde til kollektiv, følelsesmæssig sikkerhed.
Det ser ud til at være en indgroet opfattelse, at det kun er ved hjælp
af fængsler, man kan skabe tryghed og sikkerhed for resten af samfundet".
Forslag til udhævninger:
"Idéen til isolationstorturen er nu vendt tilbage i form af de nye
"Super Maximum" fængsler. Den nye amerikanske ide om "Super
Max" fængsler er ved at sprede sig ud over hele verden. I Holland
har de et, i Sydafrika har de et osv."
"Overalt i USA er der i det sidste årti sket en omlægning af
offentlige udgifter væk fra uddannelse, væk fra sundhedsvæsen,
væk fra boligbyggeri osv. Til gengæld har man prioriteret en udbygning
af fængselssystemet. "
BOX:
Angela Davis var en af 68-oprørets frontfigurer i USA. Davis blev i 1969
ansat som lærer ved University of California og kom hurtigt med i sorte,
militante organisationer, der bl.a. arbejdede for at sætte fokus på
det store antal sorte politiske fanger i USA. Samme år blev hun afskediget
som universitetslærer - angiveligt fordi hun var medlem af kommunistpartiet.
I august 1969 blev Angela Davis anklaget for at have købt det våben,
der blev brugt i et gidseldrama i Marin County for at frigive tre sorte fanger.
Davis sad indespærret i 15 måneder, mens anklagemyndigheden samlede
vidner, men blev til sidst løsladt mod kaution som den første
sorte politiske fange i USA. Løsladelsen skyldtes især det stærke
opinionspres, der efterhånden opstod til fordel for Davis verden over.
I 1971 blev retsprocessen mod hende indledt. Med en udelukkende hvid jury og
en sindrigt konstrueret anklage så dødsstraf eller livstidsfængsel
ud til at blive resultatet. Men anklagemyndighedens vidner modsagde hinanden,
sagen smuldrede, og Davis blev frikendt på alle punkter. Ronald Reagan,
som dengang var guvernør i Californien, svor dog at Angela Davis aldrig
mere skulle undervise ved noget californisk universitet. I 1995 blev hun imidlertid
ansat ved universitetet i Santa Cruz som professor i idéhistorie. Hun
er i dag en af de drivende kræfter i kampen mod det fængselsindustrielle
kompleks.
Boks om USA's fængsler
- USA er det land, der har den største del af sin befolkning fængslet.
Efterfulgt af Rusland.
- Over to millioner amerikanere sidder i dag indespærrede i føderale
eller statslige fængsler og lokale arresthuse over hele USA.
-Mere end 20% af alle unge sorte mænd sidder enten i fængsel, er
på prøveløsladelse eller afventer retssag. Dette betyder
endvidere, at en lige så stor del af USAs sorte mandlige indbyggere ikke
kan stemme, idet USA er et af de få lande i verden, som fratager indsatte
deres stemmeret.
- Der er stadig omkring syv gange så mange sorte fængslede som hvide
i relation til befolkningsandel.
Kilder: Manning Marable: Racism, Prisons and the Future of Black America
Angela Davis: Det fængselsindustrielle kompleks. Fra fængselsseminaret
"Riv Murarna" i Sverige i december 2000. Oversættelse og redigering:
Torkil Lauesen
P.M. Nilsson: Frihetens land, Expressen 3-12-2000