MEXICO
En tredje styrke?
De to væbnede guerrilla-styrker i Mexico, EZLN og EPR, har øjensynligt
fået en ny allieret. På den mexikanske revolutionsdag, den
20. november, offentliggjorde en tredje oprørsbevægelse sit
manifest. ERIP, Den Revolutionære Hær for Folkeligt Oprør,
som den ny bevægelse kalder sig, erklærer i et syv sider langt
dokument sig som en væbnet styrke "for og af folket" og kræver
Præsident Zedillos afgang og indkaldelsen af en ny forfatningsgivende
forsamling. "ERIP er det væbnede udtryk for de folkelige masser som
rejser sig for at gøre modstand mod den anti-folkelige og undertrykkende
politik som den nuværende regering fører, en regering der
baserer sin magt på valgfusk" erklærer bevægelsen, der
vil koncentrere sine aktiviteter i det centrale og nordlige Mexico. ERIP
udtrykker i sit manifest sin støtte til EZLN og EPRs "heroiske gestus",
altså deres væbnede oprør i den sydlige del af Mexico.
ERIPs fremdukken kommer en uge efter at EZLNs talsmand, Subcommandante
Marcos, udtalte at der opererede tre-fire væbnede grupper i staterne
Hidalgo, Oaxaca, Veracruz og Puebla.
Folkeskolelærere- Revolutionens spydspids?
11 personer blev den 25. september arresteret i en lille landsby i
den mexikanske delstat Oaxaca, anklaget for mord, terrorisme, sabotage,
sammensværgelse, kidnapning og forbryderisk organisation. Regeringen
anklager landsbyens beboere for at have udgjort rygraden i den EPR-guerrillagruppe,
der den 29. august angreb turistbyen Huatulco, og betragter arrestationerne
som et væsentligt slag mod EPR. Det forlyder at regeringen mistænker
delstatens lærerfagforening, der i forvejen er kendt for sine venstreradikale
aktiviteter, for at have været en væsentlig kraft i organiseringen
af guerrillagruppen ERP og for rekrutteringen til samme. Tre af de arresterede
var lærere, hvoraf den ene også var landsbyens borgmester.
En repræsentant for lærernes fagforening i Oaxaca udtaler,
at nok har man sympati for EPR, som man ser som udtryk for folkets elendighed,
men at man ikke har tilsluttet sig ERP. Han ser anklagerne som regeringens
svar på fagforeningens kamp for at bryde ud af den nationale lærerfagforening,
som er kontrolleret af regeringspartiet PRI.
Krig eller fred?
"Regeringen må vælge mellem død eller liv. Hvis
den vælger krig er vi parate. Vælger den fred er vi også
parate." Ordene er EZLNs talsmand, Subcomandante Marcos', og faldt i landsbyen
La Realidad under den indianske bevægelses 13 års jubilæum
i november. Dermed er tonen skærpet i forhold til tidligere, hvor
zapatisterne netop har betonet at man var i dialog med regeringen og indgik
i en fredsproces.
EL SALVADOR
Dødspatruljerne vender tilbage
De højreorienterede dødspatruljer som under borgerkrigen
mellem 1980 og 1992 myrdede op mod 40.000 af de 70.000 mennesker, der blev
slået ihjel, fungerer stadig. Der findes mindst fem hemmelige væbnede
grupper på den yderste højrefløj, velorganiserede og
med udbredte efterretningsnetværk, mener iagttagere. I september
måned blev en 14-årig dreng, søn af en af den tidligere
præsident Cristianis nære venner, løsladt efter at have
været bortført. "Drengen var valgt med omhu for at vise at
de væbnede grupper kunne ramme hvor som helst og hvem som helst,
også dem med magt" udtaler en anonym kilde fra det yderste højre.
Men det er især fjenderne fra den tidligere guerrilla-styrke FMLN,
dødspatruljerne har slået til imod. Siden krigens ophør
er 30 ex-guerrillaer blevet myrdet, hvoraf fire var tidligere ledere.
KURDISTAN
Fredsføler?
PKKs leder, Abdullah Öcalan har udtalt til den franske avis Le
Figaro, at den tyrkiske præmierminister, islamisten Necmettin Erbakan,
har kontaktet PKK for at få en fredsproces igang, men at forsøget
strandede på modstand fra det tyrkiske militær. "Vi fører
krig med det formål at tvinge Tyrkiet til at acceptere en politisk
løsning. Erbakan har kontaktet os. Men militæret fulgte ikke
efter", sagde Öcalan, der også blev citeret for at sige, at
PKK har 15.000 guerrilla-soldater under våben, hvoraf 4.000 er kvinder.
FILIPPINERNE
Fredsforhandlinger brudt sammen
Filippinernes Nationale Demokratiske Front (NDFP) har afbrudt deres
forhandlinger med den filippinske regering efter at militæret den
21. november arresterede en repræsentant for NDFP, og dermed brød
den aftale om immunitet for NDFP-folk som er en del af fredsprocessen.
Den filipinske præsident Fidel Ramos har begyndt fredsforhandlinger
med både NDFP og muslimske oprørsbevægelser på
de sydlige filippinske øer, hvilket tidligere på året
førte til en fredsaftale med de muslimske oprørere