|
IF har fået ny hjemmeside, gå til : www.internationaltforum.dk - men vi lader den gamle stå lidt endnu da vi ikke har fået flyttet alt endnu (januar 2004) |
| Den 15. juli 1998 blev det baskiske dagblad Egin lukket af
spansk politi. Samtidigt blev hele dagbladets bestyrelse fængslet.
Det sker med tvivlsomme anklager om samarbejde med ETA og det er et åbenlyst
angreb på ytringsfriheden. Læs mere. Læs mere om lukningen af Egin: |
Støtteorganisatioenen har en side: Baietz |
| Læs artikel fra Socialisten
skrevet af Christine fra IF's Baskerlandsgruppe
Protester mod lukningen af Egin:
Forsvar ytringsfriheden!
Forsvar ytringsfriheden!
Enhedslistens Arbejdsudvalg
I de tidligste morgentimer, onsdag den 15. juli, trængte omkring
200 politibetjente ( heraf en del maskerede) ind på venstrefløjsavisen
EGIN«s hovedsæde i Hernani. De følgende timer gennemførte
politistyrken en storstilet aktion, hvor redaktionens afdelinger og funktioner
blev nøje registreret, maskiner ødelagt og dele af dem beslaglagt,og
alle døre hamret til med jernbjælker.
Ny avisEgin er et dagblad, der er udkommet i de baskiske provinser i ca. 55.000 eksemplarer dagligt de sidste 20 År. Linien har været mere kritisk og venstreorienteret end resten af mediebilledet i den spanske stat.Mange baskere mener, at Egin var den eneste avis, som gav et troværdigt billede af, hvad der foregår i Baskerlandet. Få dage efter lukningen samlede protesterne 75.000 mennesker til en demonstration i San Sebasti‡n. En uge efter lukningen kaldte størstedelen af den baskiske fagbevægelse sammen med venstrefløjspartiet Herri Batasuna til en to timer lang generalstrejke. Allerede dagen efter lukningen så en afløser for Egin dagens lys, det otte sider store "Euskadi Información", som bliver trykt hver dag på et lille velvilligt trykkeri. De fleste kioskejere har den ny avis, men gemt af vejen under de andre blade for at slippe for problemer. Så nu føler man sig lidt kriminel, hver gang man skal købe sin avis og hviske navnet på den til sin kioskmand. Der er ingen tvivl om, at kriminaliseringen af mange tusinde mennesker er en vigtig del af pointen med avislukningen. Den kan ses som et forsøg på at slå alle dele af venstrefløjen i hartkorn med ETA - lige fra avislæsere til sprogskolelærere og feminister. Dommer Garzón nævner nemlig i sin rapport om lukningen en liste af andre organisationer, som han mener ligeledes kan forbindes til ETA. Den tæller bla. ungdomsorganisationen Jarrai, kvindebevægelsen Egizan, amnestibevægelsen og en gruppe baskiske sprogskoler. Flere spanske aviser påpeger, at efter den logik kunne listen lige så godt også nævne fagforeningen LAB og Herri Batasuna, som i Baskerlandet får 13-15 procent af stemmerne. Forbud mod politisk parti På trods af, at regeringen ikke offentligt selv har luftet planer om at forbyde Herri Batasuna, er debatten om, hvorvidt det vil være juridisk muligt, og hvilke konsekvenser et forbud ville indebære, allerede i gang. Herri Batasuna selv er ikke i tvivl om, at et forbud på længere sigt er indenrigsminister Orejas mål, men tager situationen roligt. Et medlem af hovedbestyrelsen udtaler til "Euskadi Informacíon", at partiet har været forberedt på mere drastiske skridt siden dommen mod hele partiets ledelse i november sidste år. -Det vigtigste i en sådan situation vil for os være at fortsætte den politiske kamp og appellere til en bredere diskussion, og ikke, som det er Aznar-regeringens håb, radikalisere kampen og lukke vejen for en demokratisk løsning. De højreorienterede nationalister i PNV (Partido Nacional Vasco) tager situationen mindst lige så alvorligt som Herri Batasuna selv. En talsmand for PNV, Joseba Egibar, mener, regeringens ærinde er at kriminalisere hele uafhængighedsbevægelsen og slippe for at tale om konfliktens politiske årsag. De håber på en voldsom reaktion fra ETA, som kan bekræfte deres egen strategi - for senere at kunne sætte endnu mere ekstreme midler ind. Hvis de kunne, ville de gerne forbyde Herri Batasuna, men jeg tror ikke de tør. PNV, som traditionelt samarbejder tæt med de spanske konservative i PP (Partido Popular), føler sig for tiden voldsomt pressede af PP til kritikløst at følge regeringens "anti-terrorismepolitik" og er stadig splittet i spørgsmåålet om, hvor meget man kan kritisere lukningen af Egin og regeringens lemfældige omgang med forfatningen, uden at bringe de to partiers samarbejde i fare. Det spanske venstrefløjsparti IU (Izquierda Unida) er enig i PNV«s kritik, fordi aktionen med formand Julio Anguitas ord "er udtryk for voldens sejr over intelligensen og tyder på pres fra den udøvende magt". Skandale ændrer intetMan skulle tro, de nyligt afsagte domme i GAL-sagen og den politiske skandale, det store ex-regeringsparti, socialistpartiet PSOE lige nu står i til halsen, ville påvirke holdningen til udenomsretlige midler i anti-terrorismens navn.Men ex-indenrigsminister Barrionuevos udtalelser op til fængslingen af ham den 30. juli forsvarer avislukningen og fængslingen af redaktionsmedlemmer. Dog er der dukket andre røster op inden for partiet, bla. Odon Elorza, borgmester i San Sebastian, som opponerer imod "PSOE«s blinde kopiering af regeringens anti-ETA-politik". Ð Jeg er i mod et eventuelt forbud mod Herri Batasuna. Det er på tide at se det som den politiske bevægelse, det er, udtaler Elorza. Reaktionen fra PP kom prompte, og partiet skriver i et officielt svar til Elorza: Det ville være mere logisk for PSOE at følge Partido Populars klare vision end at følge de baskiske nationalister i PNV, der har en romance kørende med Herri Batasuna. For sine udtalelser har Elorza også været udsat for kritik sit eget partis ledelse. En militær løsningI PP's sprogbrug er det altså nu mere end nogensinde ren "romantik" eller blødsødenhed at tale om forhandling i den baskiske konflikt eller i det hele taget at omtale konflikten som politisk. For regeringen er der kun en militær fjende.Således siger indenrigsminister Mayor Oreja efter lukningen af Egin: " Politiaktionen udgjorde et hårdt slag mod ETA's kerne. Jeg ved ikke, om det drejer sig om lungen eller hjertet, men vi har slået dem i deres inderste." Den borgerlige spanske avis, "El Mundo" påpeger, at ministerens udtalelse og stejle holdning harmonerer dårligt med dommer Garzón's egne ord i rapporten om lukningen. Garzón gør opmærksom på, at ETA er en del af "en kæmpe politisk, social og økonomisk organisme, som de titusinder af mennesker, der er med i den såkaldte baskiske befrielsesbevægelse, udgør." El Mundo skriver derfor i en leder, at netop denne erkendelse burde gøre en ende på den nuværende og tidligere regeringers politik om, at en militær tilintetgørelse af ETA ville være begyndelsen til enden på den baskiske konflikt. Indenrigsministeren og hans regering ser dog tilsyneladende stadig politi og militær som de fremmeste midler til at løse konflikten. Ifølge Oreja var aktionen mod Egin blot anden fase i regeringens antiterror-operation, og den bliver ikke den sidste. Regeringens mål ser ud til at være at lukke de legale politiske rum for den baskiske bevægelse, et for et. Den baskiske konflikt tegner med andre ord ikke til at blive mindre blodig. Eller som den ultrakonservative avis "El Correo Espanol" begejstret konstaterer: "I den antiterroristiske kamp er alt nu muligt!" Egins forhåbentlig midlertidige afløser, Euskadi Informacíon, udkommer også på nettet: www.contrast.org/egin |