Artikler, læserbreve og andre tekster om konflikten i Baskerlandet

1. Fredsproces i Baskerlandet?  Kommentar sendt til Socialisten 24/9 1998
2. ETA, våbenhvilen og EU, kommentar til Informations leder
3. 1997: barskt år i Baskerlandet
4. Politisk dom i Baskerlandet
5. Politisk dom mod Baskere
6. Læserbrev til socialisten: 5/1 '98
7. Politisk dom mod Baskere 19/12 '97
8. Tale ved demo 18/12 '97
9. Læserbrev inf. 19/12 '97
10. Advarsel - dette må ikke læses!
11. Læserbrev til aktuelt 2/12
12. Kronik til Socialisten. 17.8.97.

Jesper Kiel medlem af IF-Baskerlandgruppen

Efter ETA's ensidige tidsubegrænsede våbenhvile er det nu op til den spanske og franske regering om det skal være startskuddet på en fredsproces, hvor Baskerlandets fremtid er til debat, sådan som store dele af det baskiske samfund ønsker.
Hverken Spanien eller Frankrig har på noget  tidspunkt ytret ønske om  reelle forhandlinger og både Spaniens Aznar og Frankrigs Jospin har umiddelbart afvist at forhandle.
ETA’s våbenhvile kommer på baggrund af at en bred kreds af baskiske partier og bevægelser underskrev Lizarra-erklæringen, som lægger op til at konflikten skal løses gennem politiske forhandlinger, hvor ingen parter er udelukket  og  at det baskiske folk i sidste ende skal have lov at bestemme Baskerlandets (Euskal Herria’s) fremtid. Lizarra-erklæringen blev underskrevet 12/9 og er en vurdering af den irske fredsproces og af hvordan erfaringerne kan overføres på Baskerlandet. De helt centrale underskrivere var Herri Batasuna, Eusko Alkartasuna, PNV og Izquierda Unida(spansk venstrefløj) Abertzaleen Batasuna(fra det nordlige Baskerland) samt de to største baskiske fagforeninger ELA og LAB. Det er således i store dele af Baskerlandet både et politisk og fagligt flertal der står bag erklæringen. Skal det lykkes at få forhandlinger i gang er det denne brede gruppe der skal kunne presse den spanske regering til forhandlingsbordet.
I første omgang har ETA’s våbenhvile nok sat den spanske regering i en klemme. Den har ført en åbenlys konfrontations politik ved at tvangssprede de 600 politiske fanger,  få fængslet ledelsen for Herri Batasuna og for avisen Egin samt lukke Egin. Det har ført til massive protester i Baskerlandet, hvor Heri Batasuna har stået som drivkraft. I Spanien har medier og politikere diskuteret forbud af Herri Batasuna og andre dele af befrielsesbevægelsen. Fortsætter Spanien kursen hvor lovlige dele af bevægelsen illegaliseres, vil det meget vel føre til at ETA genoptager den væbnede kamp, men i mange baskeres øjne vil den spanske regering stå med ansvaret.

Det kommende lokalvalg 25/10 i tre af de baskiske provinser vil give en retningspil, her vil det vise sig om valgblokken som Heri Batasuna indgår i kan samle op på den opbakning de vundet i løbet af det seneste år. Følg udviklingen nærmere på IF’s hjemmesider: www.cikadenet .dk/if og send et bidrag til vores indsamling, der støtter egin-arbejdernes projekt med at køre en ny avis: indsættes på giro 952-4398, Internationalt Forum, 5700 Svendborg - mærket:  "egin".
 

Kommentar til Informations leder, sendt 22/9 læs lederen
ETA, våbenhvilen og EU

Af  Jesper Kiel
Internationalt Forum, Baskerlandgruppen

Information mener i sin  bagside-leder ikke man kan undre sig over at den spanske regering stiller sig skeptisk overfor ETA’s våbenhvile. Information burde måske i stedet have undret sig over at den spanske regering på intet tidspunkt siden ETA i 1995 fremsatte sit fredsforslag ”Demokratisk Alaternativ” har taget i mod tilbuddet om fredsforhandlinger. Den Spanske regering har i stedet gjort alt for at forhindre en fredsløsning gennem knægtelse af ytringsfriheden og ulovlig afstraffelse af de politiske fanger og deres familier. Den spanske stat har fængslet hele ledelsen af Heri Batasuna – alene på baggrund af at de ville fremlægge ”Demokratisk Alternativ” i videoform. Senest har den spanske stat lukket dagbladet Egin, en avis noget større end Information. Det skete alene på baggrund af påstande om at ETA havde indflydelse på indholdet og at ETA ville støtte økonomisk, hvis der kom problemer. Omkring sagen med Egin, bragte Information en artikel, hvor man i overskriften kaldte Egin for ”ETA-avis”. Det var faktisk en grov påstand, eftersom der ikke var ført nogen retssag og selv hvis anklagerne skulle holde, ville det efter almindelig dansk retsopfattelse være fuldstændig langt ude at kalde det for en ETA-avis.    Herri Batasunas ledelse, Egins bestyrelse og resten af de 600 politiske fanger fra Baskerlandet holdes stadig væk som en slags gidsler i kraft af tvangsspredningen, hvor mange sidder fængslet under urimelige forhold lagt væk fra familie.
Den Spanske regering den er ikke bare skeptisk overfor våbenhvilen –den har på intet tidspunkt ønsket forhandlinger. regering.

Information  har tilgengæld i forhold til mange andre aviser fattet en vigtig pointe: Nemlig at det er en fælles erklæring fra Baskiske partier og bevægelser (Lizarra-erklæringen) som skaber baggrund for ETA’s våbenhvile. Her samles man om at konflikten kræver politiske løsninger og at det baskiske folk skal have det sidste ord – en vigtig pointe  som også indgik i ”Demokratisk Alternativ”. Derimod tror jeg at Information har fået galt fat når man skriver: ”Det fredelige konservative og demokratisk sindede PNV og de ’revolutionære og socialistiske’ ETA-terrorister er fælles om drømmen om baskisk suverænitet i en slags Europas Forenede Regioner – kald det bare EU”
Jeg hvis man oversætter fra den spanske version af ETA’s erklæring bragt i ”El Dario Vasco”
Står der følgende i det afsnit Information, hentyder til:

"Europa" er under oprettelse som et politisk, socialt
og økonomisk rum med et center for de vigtigste beslutninger, der går hen
over Madrid og Paris. Dermed fjerner det sig fra de stater, der dominerer os.
Uden et effektivt uafhængighedsprojekt vil den fremmedgørelse og afhængighed
som Euskal Herria er præget af blive stadig større..”

Som jeg opfatter det står der: 1 at EU-udviklingen svækker Spaniens og Frankrigs indflydelse på eget territorium 2. at EU-udviklingen flytter beslutningerne endnu længere væk fra Baskerlandet  3. at baskisk selvstændighed vil være det bedste værn mod at EU-udviklingen.
Det er  kun PNV som har en strategi, hvor EU er omdrejningspunktet.  Den baskiske venstrefløj har kun ytret modstand mod EU-projektet. Herri Batasuna var det eneste parti der stemte mod Maastricht-traktaten i det spanske parlament. I Lizarra-aftalen hvor man lægger op til  at EU skal være omdrejningspunktet -   endsige en drøm.

Alt i alt må man endnu engang konstatere at man kan have svært  ved at finde artikler om Baskerlandet i de danske medier uden at blive fyldt med fordrejninger og/eller det spanske indenrigsministeriums gennemtyggede udgave af sandheden. Internationalt Forums Baskerlandsgruppe forsøger i al beskedenhed at give rette lidt op på det gennem vores hjemmesider: www.cikadenet.dk/if
EU vil næppe løse nogen problemer for Baskerlandet, det kan kun en et forenet baskisk folk, som tvinger Spanien og Frankrig til at lade Baskerne bestemme deres egen fremtid.
 

1997 barskt år i Baskerlandet  Artikel fra Gaia nr. 20 Jesper Kiel medlem af Internationalt Forum - Baskerlandsgruppen. En forhandlingsløsning i Baskerlandet er ikke i sigte. Hverken Spanien eller Frankrig forhandling og rummet for de legale kampmidler er blevet indsnævret, der er mange eksempler på tortur og nu også helt åbenlyst politiske fængslinger. Politiske fængslinger 1997 sluttede med en af de største demonstrationer som Herri Batasuna har afholdt. Den 27 december var titusinder på gaden i Bilbo (Bilbao) for at protestere mod fængslingen af Herri Batasunas ledelse og for at kræve en demokratisk løsning i Baskerlandet. De 27 medlemmer af Herri Batasunas ledelse blev i december i dømt hver 7 års fængsel for at ville at have vist en video hvor ETA fremlægger deres fredsforslag "demokratisk alternativ". Hele retsagen prægede fra starten af året aktiviteterne, hvor ledelsen blev varetægtsfænglslet. Det udløste en lang række lokale og samlede demonstrationer og flere gadekampe i de baskiske byer. De blev senere løsladt mod kaution og retssagen gik så igang i efteråret. Det var fra starten en politisk retssag , som kun var sat igang fordi den spanske regering havde presset på. Statsadvokaten havde oprindeligt indstillet sagen fordi han ikke mente der et retsgrundlag for en dom. Anklagerne forsøgte at bevise at Herri Batasuna var organisatorisk forbundet med ETA. Det var ikke muligt, tilgengæld blev der klart fra Regeringen og det spanske socialist parti PSOE udtrykt ønske om en dom. Dette var baggrunden for at Herri Batasuna skulle dømmes. Den spanske regering ønsker ikke at ETA's fredsforslag til debat og samtidigt har de nu de 23 i deres varetægt og kan bruge dem som gidsler for at lægge pres på for få baskerne til at dæmpe deres krav om selvstændighed.  Dommen blev kritiseret af brede dele af det baskiske samfund - også af de andre baskiske partier, som ellers ikke samarbejder med Herri Batasuna, særligt femstod fordømmelsen fra hovedparten af de baskiske fagbevægelser. Også fra progressive kræfter i europa - fra partier til enkeltpersoner som Dario Fo er dommen blevet fordømt. I Danmark protesterede Enhedslisten, IF og VS. Det blev desværre ikke citeret i de danske aviser men kun i det baskiske dagblad Egin.      Blodig krig ETA's beslutning om at gøre medlemmer af spanske konservative regeringsparti PP til mål for de væbnede aktioner har stået centralt i pressen. Men konflikten i Baskerlandet har krævet dødsofre på begge sider og er på flere områder skærpet. Tre baskiske aktivister er blevet myrdet: Josu Salegi blev efter forlydender kidnappet af politiet og skudt gennem hjertet. Liget blev fundet ved et bjerg i nærheden af den baskiske by Itziar. Liget bar tegn på tortur - der var kvæstelser i tiding og forhoved. Gaizka Gaztelumendi og Jose Miguel Bustinza, efter forlydender ubevæbnede, blev skudt i Bilbao - da politiet formodede de var var medlemmer af ETA. I Mexico blev den baskiske flygtning, Jose luis Salegi, fundet død på en skovbevokset bakke. Han havde været savnet i to dage. Obduktionen sagde at han døde af et hjerteslag, men folk der havde set liget sagde det bar tegn på kvæstelser i hovedet. Hans død kom kort efter at hans navn og adresse dukkede op på en list over påståede ETA-aktivister med ophold i Mexico, som blev bragt i et spansk dagblad. Også den spanske og franske stats hårde behandling og tvangsspredning af de omkring 600 baskiske politiske fanger har krævet sine ofre. Tre fanger døde i fængslerne ifølge myndighederne havde de hængt sig. Kampen for at få flyttet fanger til fængsler i Baskerlandet har samlet Baskerne. Sultestrejke-aktiviteterne, som vi var to IF-aktivister deltog i i februar har fortsat året igennem, men er nu rykket rundt til forskellige steder i Baskerlandet. Den spanske indenrigsminister Jaime Mayor af afviste en beslutning i det baskiske parlament i Gasteiz som krævede overførsel af fangerne til fænglser nærmest deres hjem. Efter sommerens konfrontation som resulterede i en likvidering af en konservativ politiker, erklærede ETA våbenhvile på "fængselsfronten". Samtidigt kom en opfordring fra de baskiske gejstlige om at flytte fangerne. Men Jaime Mayor afviste alle udspil og senere da Herri Batasuna blev dømt ophævede ETA deres delvise våbenhvile.  Gadekamp På gadeplan har der året igennem været voldsomme gadekampe. Den baskiske udgave af en intifada "kale borroka", som har fundet sted de sidste 4 år, intensiveredes i 97 - unge bevæbnede med molotov-cocktails og andet kasteskyts har angrebet politistationer, regeringskontorer, kørertøjer, banker og partikontorer. Over 900 er blevet anholdt i forbindelse med "kale borroka" i 1997 og indenrigsministeriet vurderer at sabotagen i denne forbindelse ført til årlige skader for omkring 50 mio. kr. Den spanske justitsminister planlægger nu at skærpe linien og arbejder på en lov som kan gøre det muligt at idømme de 13-18 årige fra 5-10 års fængsel for sabotage og gadekampe.   Året sluttede med at endnu et af Herri Batasunas parlaments medlemmer i Naffaroa røg i fængsel. Sotero Etxandi Juanicotena blev idømt seks års fængsel for "samarbejde med væbnet gruppe", dommen faldt alene på baggrund af en tilståelse fremsat af en anden sigtet Rosario Ezquerra, som var sigtet for medlemsskab af ETA. Ezquerra havde underskrevet en tilståelse i forbindelse med anholdelse i 1995. Under de 5 dages tilbageholdelse som politiet har ret til uden uden at advokater eller andre orienteres, blev Ezquerra efter eget udsagn truet, mishandlet og tvunget til at skive under. Uden beviser men kun udfra denne tilståelse blev Etxandi dømt for at være medlem af ETA og for at hjælpe ETA- medlemmer i at flygte til Frankrig. Begge sigtede nægtede alle anklager. Dommen er typisk for det spanske og franske retsvæsens behandling af Baskerne og vidner om hvorfor og på hvilken baggrund der sidder 600 baskiske politiske fanger.   Det nye år begyndte næsten som det gamle endte. 3/1 sluttede omkring titusinde op bag en demonstration arrangeret af "Gurasoak" (forældre) i Donostias (San Sebastians) gader. Demonstrationen var en protest mod den stigende repression mod unge i Baskerlandet, som har været brutalt behandlet af politiet. Den baskiske ungdom mellem 16-25 må samtidigt også slås med en ungdomsarbejdsløshed på omkring 46%.
	Herri Batasuna betyder "Folkets Enhed" og samler den baskiske venstrefløj og stiller op til div. valg og kæmper for socialisme og et selvstændigt Baskerland. De har tilsammen over 600 valgte repræsentanter i henholdvis byråd, de to baskiske parlamenter og det spanske parlament. De får omkring 15% af stemmerne ved de lokale valg. Herri Batasuna er organiseret som bevægelse og ikke som parti, der er ingen medlemmer alle kan møde op til møde til de lokale møder som vælger kandidater og div. komiteer.Økonomien skaffes ikke gennem kontingenter men gennem indsamling overskud fra bevægelsens barer m.v.  Baskerlandsgruppen udtalte: Dommen på 7 års fængsel til samtlige medlemmer af ledelsen i Herri Batasuna er en krænkelse af ytringsfriheden. Det er en forbrydelse at indskrænke muligheden for at videregive oplysninger. Det baskisk folk har ret til at kende indholdet af "Demokratisk Alternativ". Uden en fri debat kan der ikke skabes den dialog der er nødvendig for at finde en retfærdig og fredelig løsning på konflikten mellem Baskerne og den Spanske Stat. Det er en dom som placerer Spanien i selskab med Tyrkiet og andre lande som helt åbenlyst ser stort på menneskerettighederne.

Politisk dom i Baskerlandet

Læserbrev til politiken sendt 16. jan - ikke bragt

Politisk dom mod Baskere

Læserbrev til Jyllansposten sendt 16. jan - ikke bragt

Fordrejet billede af Baskerlandet

Læserbrev til socialisten

Politisk dom mod Baskere

Læserbrev til Berlingske tidende

Lad dem tale som ikke må høres!

Læserbrev information 19/12 '97

Tale ved demo 18/12 '97

ADVARSEL - DETTE MÅ IKKE LÆSES!

Foruroligende domme i Baskerlandet, sætte Schengenaftalen i et helt nyt lys. 23 baskere blev fornyelig idømt hver 7 års fængsel, for tilknytning til en væbnet organisation, og det kun for at have været med til at give et "fredsforslag" videre...  Fortælles der nu om "forslaget" her, kan vi så med Schengenaftalen anklages?

Mens journalister, politikere, statsembedsmænd og industrifolk, ivrigt er istand til at overbevise sig selv og hinanden om - hvor demokratisk et samfund vi i dag lever i - så må en stadigt mere tvivlende befolkning indse, hvordan demokratiet ikke bare undergraves, men reelt måske aldrig har været eksisterende. I hvert fald har folkestyret hidtil ikke været stærkt nok til at imødegå Unionens nye former for diktatur.

Amsterdamtraktaten & Schengenaftalen er de sidste stormskridt i den retning, og efterhånden har man i aviserne kunne læse (hvis man leder godt efter...), hvordan f.eks. Schengenaftalen, med dens centralregistrering og ophævelse af grænserne med fælles politi, nærmest er blevet tromlet igennem også i det danske Folketing. Selvfølgeligt har man ikke kunnet få ordentligt indblik i papirerne, da en stor del af dem er stemplet fortroligt, og så bliver Schengen"aftalen" endda ikke engang oversat!

En del af de hemmeligt stemplede papirer, faldt for nyligt i hænderne på folk fra ugebladet Socialisten, og interessant nok har man der kunne læse, hvordan man fortolker "aftalens" tiltag mod det der kaldes "kriminelle organisationer". En "kriminel organisation" er ifølge papirerne, når mere end to personer samler sig på en "struktureret" måde, for "at begå forbrydelser som straffes med frihedsberøvelse eller en frihedsberøvende foranstaltning på mindst 6 år". Og, hvad der måske i den forbindelse er endnu mere vigtigt: Selv tilknytning til en "kriminel organisation" gøres ulovlig, også uden man har begået en kriminel handling!

For de fleste unionsborgere, kan det måske lyde som noget der intet kan have med dem at gøre - og det kan måske endda synes som nødvendige skridt til at bekæmpe det vi i dag kalder den internationale mafia- og narkotikakriminalitet! Men tøv en kende, og hold nu godt fast! For i Baskerlandet, der ligger imellem Frankrig og Spanien og således også i Unionen, faldt der den 1. december en meget bemærkelsesværdig dom. Her blev 23 baskiske ledere, fra et fuldt lovligt baskisk parti, hver især idømt hele 7 års fængsel, og det kun for at ville vise et videobånd på TV op til et valg! Udsendelsen blev til og med stoppet og blev således aldrig vist - men spørgsmålet er naturligvis: Hvad var der på den video, der var så ulovligt?

Som unionsborger må undertegnede netop her have sine betænkeligheder. Hvad nu hvis det her fortælles videre, hvad der var på den video - kan undertegnede så anklages for tilknytning til en "kriminel organisation"  (de blev jo hver idømt 7 års fængsel...)? Kan denne avis, eller dette blads læsere? Kan vi anklages?

Som retfærdighedens vogter, i billedligt talt forstand med vægtskåle & sværd i hænderne, bedes alle ærede læsere derfor tage bind for øjnene, nu da følgende må afsløres. Sagt med andre ord - I har aldrig læst dette! Det var èt minut at videoen, der har givet de 23 baskiske unionsborgere dommen på 7 års fængsel! Èt minut hvor nogle hætteklædte fremlægger ETA's seneste fredsforslag! Ingen har endnu kunne bevise det var ETAfolk bag maskerne - så det der må regnes for så ulovligt, er selve det at give fredsforslaget videre. Det bedømmes endda af den spanske højesteret til at være så kriminelt, at man nu vil frarøve hele 23 unionsborgere hver 7 år af deres "frihed" - for at fremlægge fredsforslaget.

Her har en stille undren naturligvis sneget sig ind på enhver. Hvad var det for et forslag, og hvorfor bedømtes det som så farligt? (Som sagt, den ærede læser har naturligvis aldrig læst dette). Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at man "helt åbent" opfordre til at man i Baskerlandet aktivt skaber et demokratisk rum for dialog & debat, imellem alle borgere om landets fremtid. Ifølge forslaget er det så meningen, at denne debat skal munde ud i en bindene folkeafstemning om landets selvstændighed!

Jamen - ikke andet? Måske kan det endda synes som et forslag, til en både fredelig, fornuftig og demokratisk løsning på noget der i årevis har pint befolkning, ikke bare i Baskerlandet men også i Spanien. Hvordan kan det være så ulovligt? Og hvad med Danmark? Er det også ulovligt af give
fredsforslaget videre her? Og ligner det ikke til en forveksling Folkebevægelsens politik? Mon det en dag bliver ulovligt at stille ligende forslag for vores eget land? Er unionsmodstandere så med i en kriminel organisation? Så mange spørgsmål - så mange uden svar - for det er nu med Schengenaftalen op til Unionen at bestemme. Reelt er demokratiet afskaffet, og enhver unionsborger kan nu anklages...

 Godt nyt nytår
 
 
 

Læserbrev til aktuelt 2/12

Krænkelse af ytringsfriheden

Kronik til Socialisten. 17.8.97.

ETA - Når mål og midler ikke hænger sammen

 protestanter blev dræbt. Baskerlandet i juli. ETA har dræbt et af det konservative regeringsparti Partido Populars baskiske byrådsmedlemmer Miguel Angel Blanco to dage forinden. I Santutxu, en bydel i Bilbao, foregår der en lokal "fiesta" med udskænkning, boder og optræden. Også de baskiske fangers støtteorganisation har en bod. Pludselig kommer der besked om at lukke: en anti-ETA demonstration er på vej. De kommer en 200-300 mennesker udefra, råbende aggressivt og marcherende taktfast med hænderne og to fingre i vejret. De lokale beboere fjerner sig fra pladsen og kryber i ly langs husmurene. Adskillige demonstranter går til angreb på de lukkede boder. Formålet er tilsyneladende at smadre fiesta'en, fordi den overhovedet finder sted, kort efter drabet på Blanco. De 10-15 udkommanderede betjente ser på. Denne lille beskrivelse for at give et andet billede af begivenhederne i Baskerlandet efter ETA's drab på Blanco, end det har fremgået af den danske presse. Anti-ETA bevægelsen i Baskerlandet, som også eksisterede inden gidseldramaet, er ikke nogen fredelig bevægelse. Den har et umiskendeligt voldeligt og fascistoidt præg. Højrekræfter spiller tilsyneladende i rørte vande. Den 27. juli lykkedes det, trods den oppiskede situation, det baskiske venstrefløjsparti Herri Batasuna at samle over 40.000 mennesker i en massedemonstration i Donostia (San Sebastian) med krav om en forhandlet løsning på konflikten. Mange baskere ønskede ikke at tage afstand fra gidselsaktionen, fordi de støtter ETA's krav om at få overført de baskiske fanger til baskiske fængsler, som ETA stillede til regeringen i forbindelse med aktionen. Man skal ikke glemme, at mange er berørt af den spanske politik med at sprede baskiske fanger til fængsler i fjerne afkroge af Spanien, ja helt ud på De Kanariske ¯er og i Ceuta i det nordlige Afrika, med de vanskeligheder det påfører deres familier at besøge dem. I flere år har der været ført kampagne i Baskerlandet og i Europa af fangernes pårørende for at få dem flyttet til eller i nærheden af Baskerlandet. Der er en generel sympati med dette krav. Det er i overensstemmelse med spansk lov og internationale menneskerettighedstraktater, og det støttes i øvrigt af et bredt udsnit af politiske partier i Spanien og Baskerlandet med undtagelse af det nuværende konservative regeringsparti og det tidligere, det socialdemokratiske PSOE. Når dette er sagt, er det klart, at den ekstreme gidselaktion med drab på en civil politiker efter en urimelig kort frist på kun 48 timer til den spanske regering til at handle på ETA's krav, slet ikke står mål med det ellers rimelige og beskedne krav. Gidslet var tilmed en lokal politiker, der ikke har ansvaret for eller indflydelse på den spanske regerings politik. Den drastiske aktion er - også med mediernes hjælp - helt kommet til at overskygge indholdet af kravet i de fleste menneskers bevidsthed, specielt i andre dele af den spanske stat og i udlandet. Og ikke mindst har ETA-aktionen kunnet udnyttes dygtigt og til det yderste af den spanske regering til et veltilrettelagt propagandamæssigt felttog mod ETA og Herri Batasuna, som støtter ETA's politiske mål. Disse følger af aktionen burde have været indlysende for ETA. Mål og midler hænger ikke sammen i denne aktion.

Det vil nu blive vanskeligt for Herri Batasuna, der får ca. 10-15 % af stemmerne ved valg i Baskerlandet, at skaffe sig den internationale støtte, som partiet har brug for i den retssag som kommer til oktober, hvor hele partiets ledelse står under anklage for medvirken i terroristisk virksomhed. Dette er alene baseret på partiets fremvisning af en video med ETA's forhandlingsudspil i forbindelse med et pressemøde. Dvs. en anklage der i virkeligheden er et angreb på ytringfriheden. Medlemmerne af Herri Batasunas ledelse kan risikere fængsling i op til 8 år. I kølvandet på gidselaktionen har to ETA-fanger bebudet, at de vil forlade ETA i protest mod aktionen. Det vil være mærkeligt, hvis aktionen ikke fører til en omfattende debat i ETA's og Herri Batasunas egne rækker. Den militante taktik er ren politisk gambling: Risikoen er betydelig for at underminere mange års ihærdig politisk indsats fra Herri Batasunas side lokalpolitisk, i fagforeninger og i udlandet. Under alle omstændigheder har den betydet et bagslag for forståelsen og solidariteten uden for Baskerlandet. På den anden side kan aktionen også blive det pres, som får regeringen til at handle. Det er naturligvis den sidste logik, som ETA tænker i. Og det skal ikke skjules, at mange baskere er ramt af regeringens hårde politik og derfor har forståelse for denne taktik. ETA's aktion bærer tydeligt præg af desperation. Regeringen har haft en totalt afvisende holdning til forhandlinger såvel om en politisk løsning i Baskerlandet som ift. de baskiske fanger, siden talspersoner for ETA og den spanske regering forhandlede i Algeriet i 1989. Gidselsaktionen skal især ses på baggrund af det hårde pres, som ETA har været under fra fangernes støtteorganisation og deres familier om at "gøre noget" for at få flyttet fangerne til fængsler i eller i nærheden af Baskerlandet. Gidselaktionen skete i forlængelse af en lignende aktion, hvor en spansk fangevogter for nylig blev befriet efter at have været holdt fanget af ETA i ca. et år for at få opfyldt det samme krav. Alt tyder på, at regeringen vil benytte ETA-aktionen til at slå hårdt ned på den baskiske bevægelse. ETA's officielle talspersoner er netop i august blevet udleveret fra Santo Domingo efter anmodning fra den spanske regering. Det siges, at de vil blive fængslet alene på grundag af deres rolle som forhandlere med den spanske regering i Algeriet i 1989. Dette kritiserer Herri Batasuna og andre baskiske partier som et signal fra regeringen om, at den hermed lukker helt af for dialog om konflikten i Baskerlandet. Samtidig stiller regeringen krav om stramning af de undertrykkende love i Baskerlandet og hårdere straffe. Der synes at lægges op til flere konfrontationer mellem regeringen og den baskiske bevægelse. Men uanset hvad man kan mene om denne og andre af ETA's gidselaktioner, er ETA's og Herri Batasunas politiske mål rimelige og forståelige. Mens begge organisationer ønsker et selvstændigt Baskerland, støtter de op om de såkaldte krav fra KAS-initiativet, der bl.a. indebærer at Baskerlandets fremtidige tilknytning til Spanien skal afgøres ved en folkeafstemning. De accepterer, at en folkeafstemning kan betyde såvel et udvidet selvstyre som reel uafhængighed. Et stort flertal af befolkningen i Baskerlandet har i tidligere folkeatstemninger nedstemt såvel den spanske forfatning som medlemsskab af NATO. Det kan synes mærkeligt, at den spanske regering afviser at forhandle om sådanne forholdsvis beskedne krav. Det kunne den også i 1989. Regeringen begrunder dette med, at den ikke længere vil forhandle med eller at give efter for "terrorister". Det er i øvrigt samme begrundelse, som den britiske regering har brugt siden 1976 til at afvise forhandlinger med republikanerne - indtil fredsprocessen i 90'erne. Hvem der er terrorister og hvornår er helt åbenbart et taktisk-politisk spørgsmål for disse regeringer. Som sådan har den spanske regering lukket af for en demokratisk løsning på Baskerlands-problemet, og det er på den baggrund, at man skal forstå ETA's kamp. Men det er et åbentlyst svaghedstegn, at ETA spiller hasard med de politiske konsekvenser af sine handlinger som i den seneste gidselaktion. Den viser et problem i forholdet mellem den politiske og væbnede kamp, som f.eks. også kommer til udtryk i Herri Batasunas tilknytning til ETA, hvor partiet tilsyneladende er så meget underordnet ETA, at det ikke har mulighed for offentligt at kritisere ETA's aktioner. Det er nærliggende at sammenligne med forholdet mellem Sinn Fein og IRA i Nordirland, hvor den borgerlige presse jo nærmest som den britiske regering gør de to organisationer til synonyme. Det er bl.a på den baggrund at pressen kritikløst har accepteret, at den britiske regering i en lang periode har nægtet Sinn Fein adgang til forhandlingsbordet til trods for Sinn Feins klare demokratiske mandat. Siden Sinn Fein i løbet af 80'erne udvikledes til et egentligt politisk parti, som stillede op til valg og opbyggede et lokalpolitisk arbejde, har det ved flere lejligheder kritiseret konkrete IRA-aktioner, samtidig med at det erklærede sin fortsatte støtte til IRA's kamp, jfr. citatet i starten. IRA har sit eget katalog af tvivlsomme aktioner og "fejl", som f.eks. bomben i Enniskillen i 1987. Republikanerne har lidt tilbageslag på grund af sådanne aktioner. Men de har været i stand til at rette op på situationen. Det er bl.a. netop en dygtig kombination af politiske og væbnede midler, der har banet vej for republi kanerne til forhandlingsbordet.

Men hvorfor overhovedet væbnet kamp i vesteuropæiske samfund i dag, vil nogen sikkert spørge? Konflikterne i Baskerlandet og Nordirland er historisk og indholdsmssigt vidt forskellige. Men fælles for dem er, at de i hovedkernen handler om national selvbestemmelse eller demokrati. Det kan naturligvis være vanskeligt at måle opbakningen til en væbnet kamp. Men der er ingen tvivl om, at både i Baskerlandet og i Nordirland har denne kamp en folkelig forankring. Fordi den retter sig mod samfundsmæssige problemer, som der er en forståelse for, der rækker langt ud over den procentdel af befolkningen, som åbent vil støtte brug af væbnet magt. Og fordi den demokratiske eller fredelige vej til en acceptabel løsning har været helt eller delvist blokeret.

tilbage til Internationalt Forums hovedside