IF har fået ny hjemmeside, gå til : www.internationaltforum.dk

- men vi lader den gamle stå lidt endnu da vi ikke har fået flyttet alt endnu (januar 2004)

 

Læserberv sendt til Information 16. maj

Spansk klon
I en såkaldt analyse d. 10 maj argumenterer Bjarke Møller (BJM) mod at Spanien er ved at blive til en klon af Francos Spanien. BJM forsvarer Spaniens afskaffelse af ytringsfriheden i Baskerlandet med at Spanien er en retsstat. Argumentet er absurd. Nelson Mandela blev i sin i tid også sendt flere årtier i fængsel efter at han behørigt, gennem en retssag, blev dømt for at være leder af ANCs væbnede gren - hvilket jo ikke var forkert. Apartheid styret var på sin helt egen måde en retsstat - men det har intet med demokrati at gøre. Spanien kan ikke kaldes et demokrati når hver 10. basker forhindres i at stemme på deres parti. I flere byer var Batasuna største parti eller havde ligefrem flertal - hvem skal vælge den nye borgmester? BJM er direkte uvederhæftig når han gang på gang påstår at Batasuna har haft et årelangt organisatorisk og økonomisk samarbejde med ETA. Hvis det havde været tilfældet havde det ikke været nødvendigt at vedtage en skræddersyet lov for at forbyde Batasuna. Batasuna opfatter ikke sig selv som ETA's politiske gren. Batasuna er alene blev forbudt på grund af deres holdninger. Retten til at ytre og organisere sig undertrykkes i Baskerlandet ikke mindre end to dagblade, flere tidsskrifter og en lang række politiske og sociale bevægelser er blevet forbudt. Alle disse forbud sker alene på baggrund af anklager, forbuddet træder i kraft inden der en faldet dom. Retssagerne er ikke startet endnu. Sådanne forhold er ikke et demokrati eller en retsstat værdigt.

Jesper Kiel
Internationalt Forums Baskerlandsgruppe

Kontakt Baskerlandsgruppen: 
Internationalt Forum - Svendborg 
Møllergade 108, 5700 Svendborg 
tlf 62 21 93 44
e-mail: svendborg@image.dk