|
Læserbrev sendt til Information oktober 2002 men blev ikke bragt:
af Michael Schølardt, Internationalt Forums Baskerlandsgruppe.
I 70'erne gjorde Information sig godt bemærket ved i forbindelse
med
Burgos-processen at gøre opmærksom på baskernes skæbne,
og ved at forsvare
deres ret til selvbestemmelse. Men i adskillige år har den modsatte
holdning
domineret bladet i en grad der ikke er et progressivt borgerligt blad
værdigt og som nærmer sig det absurde.
Den 1. oktober går Information ved Bjarke Møller imod den
(moderate)
baskiske leders forslag om folkeafstemning om selvstændighed. Det
sker udfra
følgende argumenter:
- 1) Baskerne har ikke ret til selvstændighed da "de er forpligtiget
til at
respektere forfatningen" som siger at Spanien er udelelig. (!)
2) Baskerne "har - næsten ubrudt - i over 800 år været
en del af det
plurale spanske rige". (!)
3) "Terrrorister skal ikke belønnes for at have skudt ikke
- nationalistiske
politikere (m.fl.) ned i Baskerlandet". (!)
Hvis man prøver at lægge andre selvstændighedsbevægelse
ind i den ramme ser
det unægtelig sort ud for mange folkeslag. Tjetjenierne falder på
alle
punkter og har ikke en chance hos Information, Palæstinenserne heller
ikke.
Kurderne kan måske lige akkurat hævde at Kurdistan har eksisteret
indenfor
de sidste 800 år, men næppe som nationalstat. Danmarks og
FNs støtte til
Vestsaharas selvbestemmelsesret er også noget tynd udfra de første
to
punkter - og helt ærlig POLISARIOs våbenhvile er jo netop
kun en våbenhvile.
Store lande kan være meget optaget af national selvbestemmelse.
Da det
f.eks. drejede sig om folkeslag i Jugoslavien og Sovjet var det for EU
og
USA en så blændende god ide med selvstændighed, at den
her blev opmuntret og
støttet. Spanien er f.eks. også helt i front når det
drejer sig om
selvstændighed for Vestsahara og dets rige fiskefarvande, og er
storsindede
nok til ikke at bemærke at saharianerne ikke har haft en egentlig
nationalstat - de vil bare gerne være selvstændige. Danmark
og Sverige har
haft det nogenlunde ligesådan med Baltikum, og under almindelig
mundsvejr om
det særlige broderskab der består med balterne dækkes
der bare over det
samme magtrationale som hos de rigtig store. Og ligesom man er særlig
overfølsom overfor krænkelser af menneskerettighederne omkring
olikilder
(det må være noget med kemien) har disse også afgørende
indflydelse på
hvorledes man stiller sig til retten til selvbestemmelse (bare tænk
på USAs
oprettelse af baser ved oliekilderne i Centralasien).
Men egne selvstændighedsbevægelser skulle helst ikke blive
til noget, og
til det findes der flere metoder at bringe i anvendelse. Den grove metode
sås f.eks. anvendt i Tyrkiet hvor amenierne og assyrerne (2 mill.)
i 1915
blev myrdet. Som den tyrkiske indenrigsminister i 1915 Tala'at Bey sagde
"Regeringen har besluttet at udrydde alle de armenier som bor i Tyrkiet
...
uden at lytte til følelser eller samvittighed skal der gøres
en ende på
dem". I nyere tid er metoderne skiftet, nu anvendes snarere benægtelse
(Palæstina var blot en tom ørken indtil zionisterne kom,
kurderne er blot
bjergtyrkere, osv.) eller hvis det ikke lykkes så få selvbestemmelseskrav
(og altså ikke kun handlinger) til at være udtryk for terrorisme
eller
værende i strid med loven. Det gjaldt timoreserne på Østtimor,
det gælder
tjetjenerne, palæstinenserne, kurderne og mange andre - og så
også baskerne.
Der kan være forskellige synspunkter på forskellige folkeslags
krav om
selvbestemmelse. Det er der intet galt i. Den folkeretslige og vel også
demokratiske skillelinje går ikke imellem forskellige synspunkter
på
selvstændighed, autonomi, føderation eller andre mellemformer,
men lige
præcis på om hvorvidt det er et folks egen afgørelse
eller ej.
Jeg mener at de kræfter der nu bruges i kampen for selvstændighed
vil være
meget bedre anvendt til sammen med andre undertrykte at kæmpe mod
de spanske
reaktionære, kurdiske feudalherrer, israelske zionister og palæstinensiske
reaktionære, eller til kamp for en samlet palæstinensisk stat
med lige ret
for alle folkeslag. Altså socialisme og klassekamp. Men hvis flertallet
af
dem det drejer sig om, mener at selvstændigheden kommer først,
så hverken
kan eller vil jeg anfægte deres ret til selvbestemmelse, og så
iøvrigt
støtte fornuftige socialistiske kræfter som vil lidt mere,
som PFLP og
Batasuna. Nå ja, nu er det jo ulovligt at støtte dem iht.
dansk lovgivning,
selvom Spaniens arme er kortere end USA's, rækker de dog til København.
Det gode ved retten til selvbestemmelse som FN udtrykker det, er, at
den
netop ikke bestemmes af regeringer. Disse og vi andre (heriblandt
avisredaktioner) kan udtrykke meninger og holdninger, men det er netop
folkeslagene selv der bestemmer ved fælles diskussion og afstemning.
Den ret
gælder iflg. Information vistnok mange af de førnævnte
folkeslag, men altså
ikke baskerne. Og det må så betyde at ETA har ret; Spaniens
grundholdning
til Baskerlandet er såmænd ikke meget anerledes end under
Francos
fascist-styre, (fængslinger, lukning af aviser og løbende
illegalisering af
partier), der gives ingen demokratiske muligheder og rettigheder - med
mindre man altså bestemmer det som Madrid har bestemt. Hvem kan
dog undre
sig over at ETA stadig er i fuld vigør.
Det er ligegyldigt om Spanien og Information har ret i at baskerne har
den
mest udstrakte selvbestemmelse i hele Europa og de burde være den
spanske
stat evig taknemmelig. Hvis ikke man tør overlade baskerne at tage
den
diskussion og beslutning så gælder det ikke. Ganske ligesom
i de hjemlige
forhold: Det er muligt at Færøerne og Grønland økonomisk
og magtpolitisk har
bedst af at være en del af det danske rigsfællessskab, men
har den danske
stat ikke kunne føre en politik så det føles overbevisende,
så er der
heldigvis nogenlunde enighed i Syddanmark om, at det er færingerne
og
grønlænderne der selv bestemmer om de vil være med
eller ej. Det burde også
gælde for Baskerlandet.
Michael Schølardt
Frederikshøj 173
2450 Kbh. SV
 Kontakt
Baskerlandsgruppen:
Internationalt Forum - Svendborg
Møllergade 108, 5700 Svendborg
tlf 62 21 93 44
e-mail: svendborg@image.dk
|
