|
Kronik kronik sendt til Information i starten af oktober 2002 - men
afvist se også læserbrev optaget efterfølgende: Information
og baskerne
Grove krænkelser af
ytringsfriheden i Baskerlandet
Af Jesper Kiel, Internationalt Forums Baskerlandsgruppe
Den spanske stat undergraver konsekvent ytringsfriheden, organisationsfriheden
og forsamlingsfriheden i Baskerlandet. De fleste organisationer, partier
og folkelige bevægelser på den baskiske venstrefløj
har fået suspenderet deres aktiviteter, demonstrationer forsøges
forbudt og slås hårdt ned med vandkanoner og gummikugler.
Partilokaler og barer ryddes og lukkes af politiet. Det bringer minder
frem om Francos fascistiske Spanien, dog er der ingen protester fra omverdenen.
Derimod støttes denne udvikling af både EU og såmænd
også af Information.
Skæbnens ironi
I Information har Bjarke Møller fra sit domicil på Mallorca
i talrige tendentiøse artikler bygget op til en godkendelse af
Spaniens indskrænkning af de demokratiske rettigheder. Bjarke Møllers
værk kronedes med bagsidelederen "forbyd terrorpartiet"
25. september, hvor han støtter et kommende forbud mod partiet
Batasuna.
Det er vel egentlig ironisk at en tidligere folkesocialist i et dagblad
med rødder i modstandskampen, slår til lyd for at indføre
de samme forhold for baskerne, som det de danske modstandsfolk kæmpede
mod under besættelsen. Det er vel værd at huske på at
de danske modstandsfolk også officielt blev betragtet som terrorister
og at det danske folketing på "demokratisk vis" forbød
Danmarks Kommunistiske Parti" og lod medlemmerne internere.
Retten til selvstændighed
Baskerne har som folk en selvfølgelig ret til selvstændighed,
hvis de ønsker det. Denne ret afhænger efter min mening ikke
af om der i historiens løb har været et baskisk kongedømme
eller om baskerne til en hver tid har været underlagt henholdsvis
Spanien eller Frankrig. Konfliktens kerne er dels om Baskerlandet har
retten til selvstændighed og dels at Baskerlandet er delt i tre
områder.
Spanien anerkender ikke at Baskerne har en ret selv at vælge selvstændighed,
den spanske stat henholder sig til den spanske forfatning, som slår
fast at Spanien er udelelig. Dette synspunkt deles af både det Konservative
PP og den socialdemokratiske opposition i PSOE . Denne holdning har siden
Francos død forhindret en fredelig løsning på konflikten
i Baskerlandet. ETA harønsket en fredsløsning i stil med
Nordirland og blot stillet krav om at baskerne selv fik lov at vælge
deres fremtid, men dette er kategorisk blevet afvist af den spanske stat.
For illustrere at denne position ikke er naturgiven for en hver statsmagt,
kunne man skæve til den tilsvarende situation i Danmark. Stort set
ingen politiske kræfter i Danmark stiller spørgsmålstegn
ved at Færøerne kan kræve selvstændighed, selvom
der ikke i den danske grundlov ikke er en nedfældet ret til dette.
I Spanien er der en helt anderledes politisk situation, hvor man mener
det er legitimt at fastholde spansk overherredømme uanset det baskiske
folks vilje. Historisk set har Baskerne aldrig bedt om at være henholdsvis
en del af Spanien og Frankrig. Det nærmeste man kommer var da den
spanske forfatning i 1978 var til folkeafstemning - her stemte kun 34,6
% i Baskerlandet for forfatning på baggrund af kampagne for at boykotte
afstemningen.
Legitim kamp?
Realiteten er at Baskerlandet inden Francos magtovertagelse opnåede
en udstrakt grad af selvstændighed. Efter Francos død kunne
man forvente at historiens forbrydelser nu skulle rulles tilbage, men
i stedet blev det sydlige Baskerland nu en uadskillelig del af Spanien
med konge, militær og for det forhadte Guardia Civil, som den dag
i dag er under kraftig anklage for tortur.
Man kan altså sige at det sydlige Baskerland befinder sig under
fremmed herredømme. Dette giver i hvert tilfælde ifølge
FN ret at føre befrielseskamp. På FNs generalforsamling besluttede
man i 1987: "…… alle folk, som lever under kolonialistisk,
racistisk eller anden form for fremmed herredømme, har en ukrænkelig
ret til selvbestemmelse og uafhængighed. Deres modstand må
forsvares som legitim; i særdeleshed nationale befrielsesbevægelsers
kamp…." Resolution 42/159
Retten til befrielseskamp er naturligvis ikke lig med retten til terrorisme
forstået som: Systematisk at anvende vold mod civile for at sprede
rædsel og opnå politiske mål. ETA rammer både
militære og civile mål. Omvendt har Spanien heller ingen ret
til at fastholde det sydlige Baskerland som en del af Spanien.
Delingen skal nedbrydes
Baskerlandet er delt tre dels, det Det Baskiske Selvstyre område,
som udgøres af Bizkaia, Gipuzkoa, og Araba og dels Naffaroa (Navarra),
begge i Spanien samt det nordlige Baskerland Iparralde som ikke udgør
en selvstændig enhed i Frankrig, men blot en række enkeltkommuner.
Det Baskiske Selvstyre Område, som geografisk kun dækker under
halvdelen af Baskerlandet og som af Spanien defineres som Baskerlandet
( el Pais Vasco), har et vist selvstyre. Men resten af Baskerlandet har
ikke disse rettigheder. Naffaroa er formelt en almindelig spansk provins
og det nordlige Baskerland i Frankrig udgør slet ingen selvstændig
enhed. Denne deling er barriere for at baskerne kan fungere som et folk
og bevare deres sprog og kultur. Sprog og kultur er i dag nært knytte
til at blandt andet at have et uddannelsessystem, kulturelle institutioner,
massemedier og en demokratisk ramme, hvor disse kan udvikles Derfor støtter
jeg at baskerne får deres eget land. De gamle grænser, som
er afgjort gennem krige mellem forskellige kongedømmer, må
væk for at give baskerne de samme muligheder som danskerne, svenskerne
og mange andre folkeslag har.
Selvstyre
Bjarke Møller har i artikel efter artikel som et mantra skrevet
at Baskerlandet har Europas mest vidtgående selvstyre. Postulatet
dækker altså over at resten af Baskerlandet ikke har det.
Desuden falmer dette postulat vel noget når den spanske ministerpræsident
Jose Maria Aznar på forhånd afviser at lokalregeringen i det
Baskiske Selvstyre Område kan afholde en folkeafstemning om et udvidet
selvstyre, hvor Baskerne får ret til selv at bestemme deres fremtid
- altså frit associeret med Spanien.. Aznar siger at en sådan
afstemning vil være uden legal og politisk betydning. På baggrund
af det politiske klima i Spanien har denne del af Baskerlandet efter min
mening betydeligt mindre selvstændighed end f.eks. Færøerne
og Grønland (hvis kolonimagt trods alt ligger i Europa).
Terrorparti ?
Batasuna har det standpunkt at den spanske stat ikke har legitim ret til
at bestemme over Baskerlandet. Det er baggrunden for at Batasuna ikke
vil tage afstand fra den væbnede befrielseskamp. Når en spanske
stat og Bjarke Møller vil stemple Batasuna som "terrorparti"
er det alene fordi Batasuna ikke forholder sig til ETA's aktioner. Batasuna
opfatter ikke sig selv som ETA's politiske gren som det ofte formuleres
i den danske presse. Det har ikke været muligt at bevise en sammenhæng
eller støtte til væbnede aktiviteter fra Batasunas side.
Havde man haft beviser havde de dømte for længst sidde bag
lås og slå et eller andet sted på spansk territorium
sammen med de over 500 andre baskiske politiske fanger. I sine bestræbelser
på at legitimere suspensionen af Batasunas aktiviteter og det kommende
forbud må Bjarke Møller gribe til enkeltstående udtalelser
fra 80erne.
Der er ingen tvivl om at en række organisationer er udsprunget af
det samme miljø, som på spansk/baskisk hedder "izquierda
abertzale" - det selvstændigheds-ønskende venstre. Inden
for denne ramme "izquierda abertzale" er der en række
organisationer som arbejder for selvstændighed og socialisme, men
med forskellige midler. Disse fælles mål bliver nu reelt illegaliseret.
Det er alle politiske aktiviteter fra den baskiske venstrefløj
som nu er forbudt.
Nar Batasuna bliver forbudt er den baskiske venstrefløj helt afskåret
fra at ytre sig, opstille til valg og organisere sig. Hvordan skal det
lokale selvstyre fungere i de mange byer hvor Batasuna er det største
parti? Batasuna har omkring 900 folkevalgte og får procentvis flere
stemmer en Enhedslisten og SF tilsammen. Forbud og suspensioner er antidemokratiske.
Det bliver ikke bedre af at EU har tilføjet flere folkelige bevægelser
i Baskerlandet til EU's terrorliste og sikkert vil følge op med
Batasuna eller at Bjarke Møller tiljubler denne udvikling. Forbud
er en del af problemet - ikke løsningen, som nødvendigvis
må findes ved forhandlingsbordet og stemmeurnerne.
CV:
Jesper Kiel har fulgt med i situationen i Baskerlandet de seneste 12 år.
Har gennem solidaritetsarbejde i haft kontakt til organisationer i Baskerlandet,
blandt andet: Ungdomsorganisationen Jarrai, KAS(Socialistisk Koordination)
Gestoras Pro Amnestia (Bevægelse for fangeforhold), Xaki (Organisation
for oplysning om Baskerlandet) som nu alle optræder på EU's
liste over såkaldte terrororganisationer. Deltog i 1997 i en uges
sultestrejke med krav om at får flyttet de baskiske poltiske fanger
til Baskerlandet. Er udlært maskinarbejder, arbejder nu som webudvikler.
 Kontakt
Baskerlandsgruppen:
Internationalt Forum - Svendborg
Møllergade 108, 5700 Svendborg
tlf 62 21 93 44
e-mail: svendborg@image.dk
|
