IF har fået ny hjemmeside, gå til : www.internationaltforum.dk

- men vi lader den gamle stå lidt endnu da vi ikke har fået flyttet alt endnu (januar 2004)

 

Læserbrev sendt til Jyllandsposten 13/5 2003

Ytringsfriheden en by i Baskerlandet?
Spanien har den seneste tid systematisk undertrykt ytringsfriheden i Baskerlandet. Det eneste baskisksprogede dagblad Egunkaria er blevet lukket. Midt under Irakkrigens udbrud blev det baskisk parti Batasuna endegyldigt forbudt. Senest har USA kvitteret for Spanien støtte til Irakkrigen ved at tilføje Batasuna USA's terrorliste. Det groteske er at Batasuna alene forbydes på baggrund af sine holdninger. Partiet opfatter ikke sig selv som ETAs politiske gren, som det ofte forenklet bliver betegnet i den danske presse. Batasuna har ikke deltaget i og yder ikke støtte til terrorhandlinger. Forbuddet kommer alene fordi de ønsker en forhandlingsløsning på den væbnede konflikt og derfor ikke tager afstand fra den væbnede kamp men som de altså heller ikke støtter.
Den baskiske venstrefløj har nu forsøgt opstille nye lokallister til lokalvalgene 25. maj under navnet AuB - Selvstændigheds Platform. Løbet af 10 dage samlede man 90.000 underskrifter for at foretage opstillinger i 249 kommuner m.m.. I sidste uge blev næsten alle disse lokallister også forbudt og forhindret i at opstille. Disse nye lokallister kan af naturlige årsager ikke have nået at støtte terror på nogen måde, derfor må det stå klart at forbuddet alene tilsigter at frarøve den baskiske venstreorienterede selvstændighedsbevægelse i at komme til orde. Omkring hver tiende basker vil ikke kunne stemme på deres foretrukne parti og i en række baskiske byer vil det største parti ikke kunne findes på stemmesedlerne. Det er da helt uhørt. Den ytringsfrihed Spanien angiveligt ønsker for Iraks folk, deriblandt kurderne skal åbenbart ikke tildeles baskerne. Den danske presse, deriblandt Jyllandsposten fortier stort set disse overgreb eller nævner dem helt ukritisk. Det er en farlig udvikling som truer med at gøre ytringsfriheden til en by i Baskerlandet.

Jesper Kiel, medlem af Internationalt Forums Baskerlandsgruppe.

Kontakt Baskerlandsgruppen: 
Internationalt Forum - Svendborg 
Møllergade 108, 5700 Svendborg 
tlf 62 21 93 44
e-mail: svendborg@image.dk