|
Tværs over grænser
til sejr
I foråret 2000 blev den baskiske ungdomsorganisation HAIKA dannet.
Det er den første baskiske venstrefløjsorganisation, som
eksisterer på tværs af grænsen mellem den spanske og
den franske stat. Vi satte to unge revolutionære stævne i
byen Donostia, der på spansk kendes som San Sebastian.
Samme dag som den første af ETA´s bomber sprang i Madrid
i midten af juli mødte vi Garikoitz Mujika fra den nyligt dannede
baskiske ungdomsorganisation HAIKA. Efter sit eget udsagn, så er
hans engelsk ikke så godt - derfor deltager også Amaia Arrieta,
der har års erfaring fra den ikke-længere eksisterende ungdomsorganisation
Jarrai (det baskiske ord for "fortsæt!"). Hun er idag
aktiv i fangeorganisationen Gestoras Pro Amnestia, og er som en af de
få unge baskere veltalende på engelsk.
Garikoitz modermål er baskisk, som blev talt i hjemmet. Stadig flere
unge baskere lærer og behersker at tale baskisk.
"Det er sjældent jeg taler spansk", forklarer han. Amaia
nikker bekræftigende. Udover at føre en politisk kamp, så
kæmper den baskiske venstrefløj også for at bevare
og fremme det baskiske sprog, euskera, og den baskiske kultur, som havde
trange kår i de 40 år, hvor Franco skabte et fascistisk diktatur
i Spanien.
Hvorfor HAIKA?
På vores spørgsmål om, hvorfor HAIKA blev dannet indleder
Garikoitz:
"Vi er inde i en ny proces, hvor målet er at skabe en organisation
for hele Euskal Herria (det baskiske ord for Baskerlandet). Tidligere
har det været et stort problem for os, at vi har været delt
af grænsen mellem den spanske og franske stat. Det var ikke kun
en fysisk grænse, men i ligeså høj grad en mental grænse.
I syd har vi således kæmpet mod den spanske stat, i nord har
de kæmpet mod den franske stat".
HAIKA blev dannet ved et træf afholdt i påsken 2000. Jarrai
plejede at holde deres forårstræf her, hvor op mod 20.000
unge baskere deltager. I år havde man valgt at bruge denne lejlighed
til at sammenlægge organisationen med Gazteriak (det baskiske ord
for ungdom) fra den nordlige del af Baskerlandet, og derved skabe HAIKA.
"Vi er den første ungdomsorganisation for hele Euskal Herria.
Men vi er ikke bare summen af de to tidligere ungdomsorganisationer. Mange
nye er kommet med, unge som aldrig har været organiseret før,
eller unge, der har deres rødder i Zutik (et lille trotskistisk-inspireret
parti). Nu kommer en tid, hvor vi skal diskutere hvilke kampe, vi skal
deltage i, og hvordan organisationen skal bygges op. Jarrai var med 20
år som organisation ældre, men også større end
Gazteriak, der blev 5 år. Der er dog stor forskel på den nordlige
og den sydlige del af Baskerlandet. Tidligere skete det af og til, at
folk fra syd kom til nord for at sætte dagsordenen. Jarrai gik ikke
ind i nord, men ønskede med en ny organisation at få nord
med på sine egne præmisser", uddyber Garikoits, der trods
sine 24 år har prøvet lidt af hvert: Da hele ledelsen for
det legale venstrefløjsparti Herri Batasuna (betyder "Folkets
Enhed" på baskisk) blev fængslet i 1997 for at vise ETA´s
forhandslingsforslag på video op til en valgkamp, røg han
direkte ind i den nye ledelse.
Legal organisation i statens
sigtekorn
HAIKA er idag en legal organisation. Det var Jarrai også, men det
forhindrede ikke myndighederne i gang på gang at bruge midler, der
belastede ord som frihed og ytringsfrihed. Det har hele tiden gjort, at
man har måttet arbejde i en halv-illegal organisation. Og netop
debatten om strukturen for en ungdomsorganisation hører ikke kun
Baskerlandet til. Over hele Europa, også herhjemme, strides unge
om, hvordan en organisation skal skrues sammen.
"Målet er ikke en stor struktur. Målet er at opbygge
en stærk, men også kritisk ungdomsbevægelse, der kæmper
for rettigheder hvadenten det angår jobs, spørgsmålet
om seksualitet eller boligheder, der er til at betale. Målet er
derfor ikke blot at opbygge et stærkt HAIKA. Mange unge er f.eks.
ikke 100 % enige med os. Vores opgave er at være drifkraften i bevægelserne",
forklarer Garikoitz.
Netop boligproblemet er stort for unge. Mange unge bliver boende hjemme
hos forældrene til de er næsten 30 år. Herefter bliver
samtalen indviklet. Ligesom Herri Batasuna, der kan karakteriseres som
en blanding mellem et parti og en bevægelse, har HAIKA en struktur,
hvor de lokale enheder udgør grundstammen. Her træder Amaia
til for at udrede trådene:
"Der er en ledelse på 30 personer, som kommer fra både
nord og syd", starter hun: "Ledelsen kommer fra begge de tidligere
organisationer, men er ikke direkte valgt. HAIKA befinder sig på
grænsen til legalitet; derfor er det svært at lave en ideel
ungdomsorganisation. Lavede vi et fælles træf ville politiet
ødelægge det!"
Nederst i pyramiden findes basisorganisationen - taldeak - hvor aktiviteterne
føres ud i livet. Sådanne grupper, celler om man vil, består
at under 10 personer, og er typisk aktive i et kvarter i en by. En person
herfra er "repræsentanten opad" i pyramiden til amtsniveau
- på baskisk kaldet Eskualde. Herfra er næste niveau på
provinsniveau - Herialde. Baskerlandet består af 7 provinser. Øverst
findes Biltzara, den landsdækkende ledelse, hvis væsentligste
opgave er at planlægge årets aktiviteter.
Strukturen kan umiddelbart syntes at være kompliceret. For at være
ansvarlig, f.eks. basisgruppens repræsentant til amtsniveau kræves
visse ting. Det er ikke muligt at komme til tops ved blot at komme ind
fra gaden. Man skal vise evne til at kunne være en drivkraft og
der kræves en vis skoling og en indstilling om at arbejdet udføres
kollektivt.
"Vi er anderledes end et traditionelt kommunistisk parti med ledere.
Vi fungerer autonomt, også i forhold Herri Batasuna. Og det gælder
også økonomisk", tilføjer Garikoitz: "Alle
lokalgrupper har en selvstændig økonomi, de betaler selv
for de plakater som de bestiller. Desuden betaler man som aktiv, ligesom
vi får en del penge ind på boderne til byfesterne".
Det sidste kan lyde mærkeligt. Men selv den mindste lille flække
i Baskerlandet holder byfest - og den varer sjældent kun 2 dage
- og her findes et hav af boder, de såkaldte txosnaks. Her står
organisationer som Gestoras Pro Amnestia side om side med folk fra den
lokale rugbyklub, mens hele byen fester til de sene nattetimer. Har man
oplevet en byfest, så er man ikke i tvivl om, at der kan tjenes
penge til et godt formål.
Politisk strategi og erfaringer
fra tidligere
Kritikere af Jarrai har ofte hævdet, at organisationen altid vægtede
kampen for national selvstændighed alt for højt.
"For 4 år siden startede vi en større selv-kritik. Vi
arbejdede med al for få sociale og økonomiske kampe. Dengang
handlede det mest om selvstændighed. Idag spiller eksempelvis kampen
for bedre boliger for unge en central rolle. Det gælder også
besatte huse, men ikke som en individuel handling, som det ofte har været
tilfældet, men som en samfundsmæssig handling", siger
Garikoitz.
"Et centralt område er de unges fritid. Der er behov for en
ungdomsbevægelse, som arbejder med de unges problemer. For eksempel
er selvstændige ungdomshuse (på baskisk gaztetxe) et væsentligt
mål. De har haft stor betydning for den alternative, baskiske rockscene.
Igennem 80´erne skete der en ændring. Tidligere var baskisk
musik præget af en folkelig stil, f.eks. med bandet Oskorri, som
var det første baskisk-sprogede band, men med punk-rock bands som
Kortatu skete der noget nyt. Men man holdte sig stadig fri for yankeekulturens
invasion", fortæller Garikoitz. At der er noget om snakken,
kan konstateres ved et besøg på en af de utallige barer i
landet. Her mødes ældre herrer over et glas vin, mens musik,
der herhjemme blot vil have en overskuelig tilhængerskare i små
københavnske ungdomsmiljøer, brøler ud fra højtalerne.
HAIKA er så ny en organisation, at det politiske grundlag ikke er
særligt veludbygget endnu. Amaia og Garikoitz remser sammen de mest
centrale punkter op for HAIKA, men gør samtidig opmærksom
på, at organisationen er midt i en proces:
1) Frihed for Baskerlandet, så befolkningen kan tage sine egne beslutninger,
uden at omverden presser beslutninger ned over dem.
2) Retfærdighed og lighed. Her lægges der ikke kun vægt
på materialistiske ting, men også frihed for det baskiske
sprog og kultur.
3) Internationalisme. Frihed og lighed skal ske på basis af internationalt
samarbejde.
4) Det baskiske sprog - euskera - som officielt sprog. Men målet
er at flere sprog skal have bedre vilkår i Baskerlandet.
5) Revolutionære forandringer. Grundliggende forandringer kommer
ikke via reformer, f.eks. er brød til Afrika symptombehandning,
hvor der ikke ændres ved det fundamentale i den problematik.
Så langt er organisationen nået. Om 4 år tages arbejdet
op til revision og der tages nye skridt. Men igennem de senere år
har den baskiske venstrefløj arbejdet med en strategi, der sigter
på at tage flere og flere beslutninger udemom Madrid, og det agter
man at udbygge og fortsætte.
Væbnet kamp?
Samme dag som vores interview løb af stabelen, sprang den første
af en række af ETA´s bomber. Siden er flere ledende politikere,
ledende folk i hæren og en arbejdsgiver blevet dræbt i hvad
der af den baskiske venstrefløj kaldes den væbnede kamp;
af andre betegnes som koldblodig terrorisme. Yderligere sprang en ETA-kommando
sig selv i luften ved et uheld. Jarrai har altid fået skylden for
at være rekrutteringsbase nummer et, når nye ETA-aktivister
skulle findes. Derfor presser spørgsmålet om HAIKA og ETA´s
væbnede kamp sig på:
"Vi fordømer hverken ETA eller kale borroka (gadekampene).
Begge er en konsekvens af situationen. Vi går ikke imod dem - vi
går imod problemet, og det er at manglen på national selvbestemmelse.
Det er egentligt ret simpelt!". Efter at have sagt dette ganske kort
uddyber Garikoitz videre:
"HAIKA har ingen "væbnet gren", de såkaldte
Y-kommandoer. Jarrai var blevet en stor organisation, derfor blev organisationen
kriminaliseret, og regeringen gav os skylden for al muligt. Vi arrangerede
ikke kale borroka´en, der var langt flere om det. Panikken var ved
at brede sig, derfor blev også avisen EGIN lukket af myndighederne
i 1998".
Mange af ETA´s aktivister er unge, og den baskiske venstrefløj
nyder stor støtte blandt ungdommen. Over 500 baskere er fængslet,
og udsigten til at gå ind i ETA for kort efter at ende i et fængsel
så langt væk fra Baskerlandet som det er muligt for den spanske
stat at placere dem, lader ikke til at skræmme de unge væk.
Det har Garikoitz en enkel forklaring på:
"Du får 10 år for at ødelæge facaden på
en bank i en gadekamp - du kan få mellem 6-12 år for at være
med ETA. Det er samme dom. I Baskerlandet anvendes anti-terrorloven, så
ting du får en bøde for i Madrid, dømmes strengere
her. Derfor er adgangen - skridtet ind i ETA - nemt at tage!"
Det er ikke kun unge, der har mærket denne skærpelse. Den
spanske stat har - med undersøgelsesdommer Garzon i spidsen - udvidet
kampen i Baskerlandet til ikke kun at omfatte ETA, men en lang række
organisationer. I ly af denne opfattelse slåes alle i hartkorn med
ETA: Herri Batasunas 21-personers ledelse blev fængslet, avisen
EGIN blev beslaglagt og lukket, og senest blev hele Herri Batasunas internationale
afdeling fængslet i starten af år 2000.
"Anti-terroloven er god for regeringen", bemærker Garikoitz
tørt.
Vi slutter interview´et. Samme dag får vi at vide, at 3 personer
fra Herri Batasunas internationale afdeling er blevet frigivet mod kaution
aftenen før. De står dog fortsat anklaget for at tilhøre
ETA. Undersøgelsesdommer Garzon, der på CNN leger den store
retfærdighedsdommer i sagen om det manglende retsopgør efter
Chile´s Pinochet, fortsætter en praksis på hjemmebanen,
som verden mente sluttede i Spanien i 70´erne.
|
|
Udal Biltza - skabelsen af en baskisk dobbeltmagt
I september 1999 mødtes borgmestere og byrødder fra det
borgerlige baskiske parti PNV, det midtersøgende EA og fra det
venstreorienterede Euskal Herritarok (tidligere Herri Batasuna). Målet
var at skabe en egen institution udenom centralmagten i Madrid, for at
sikre et minimum af demokratiske rettigheder.
Et centralt krav fra dene instituion er retten til national selvbestemmelsesret.
Et andet krav er territorial samling. Baskerlandet er idag delt op i flere
dele: 1) De såkaldte 3 baskiske provinseri Spanien, ofte kaldet
Euskadi. 2) Den franske del af Baskerlandet kaldet Ipparralde. 3) Navarra
eller på baskisk kaldet Naffaroa.
Der har siden været kørt kampagner for at få baskere
til symbolsk at rette henvendelse til Udal Biltza for at få udstedt
et baskisk statsborgerskab.
Batasuna Prozesu - enhedsprocessen
Op til valget i august 1998 stod partiet Herri Batasuna (på baskisk
"Folkets Enhed") foran et forbud. Sommeren forinden havde Madrid
med den senere så kendte undersøgelsesdommer Garzon (kendt
fra sagen mod Pinochet) i spidsen lukket den lovlige avis EGIN, der havde
et dagligt oplag på 70.000 eksemplarer. For at undgå denne
illegalisering blev valgforbundet Euskal Herritarok i hast dannet. Dommer
Garzon´s havde i sit såkaldte "KAS, ETA, EGIN-dossier"
formuleret påstanden om, at ETA fra toppen af pyramiden styrede
en lang række organisationer, herunder avisen EGIN, men også
ungdomsorganisationen Jarrai og Herri Batasuna var i dommer Garzons søgelys.
Idag står den baskiskte venstrefløj - izquierda apartzale
- i et organisatorisk tomrum. Udadtil eksisterer Euskal Herritarok, men
strukturen er fortsat Herri Batasunas. Derfor begyndte man i marts 2000
en såkaldt "enhedsproces".
Et år frem begyndes en debat om hvilken ideologi man skal have,
hvilken strategi der skal til for at føre sine idéer ud
i livet og endelig hvilken organisation der skal bygges op. Et centralt
element i denne proces er analysen af, er der i fremtidens baskiske politiske
landskab vil befinde sig 4 poler: En spansk højre og venstrefløj,
der udgøres af det henholdsvis det konservative regeringsparti
Partido Popular og heroverfor det spanske socialistparti PSOE, hjulpet
af det lille reformistiske Izquierda Unida. De to andre poler er en baskisk
højre- og venstrefløj. Højrefløjen udgøres
af det borgerlige parti PNV, der fortsat er det største parti i
Baskerlandet, mens venstrefløjen er centreret omkring Euskal Herritarok
og den baskiske venstrefløj.
I enhedsprocesssen lægges der også op til tilnærmelser
udadtil. Det trotskistisk inspirerede Zutik er således oplagt. Der
findes allerede idag byrødder valgt for Euskal Herritarok, som
samtidig er medlem af Zutik.Også uafhængige, intellektuelle
og folk der tidligere har været i Herri Batasuna forsøges
inddraget i processen, der evalueres om et år, hvor der så
forsøges taget nye skridt.
|