IF har fået ny hjemmeside, gå til : www.internationaltforum.dk

- men vi lader den gamle stå lidt endnu da vi ikke har fået flyttet alt endnu (januar 2004)

Gå til Baskerlandsgruppens hovedside

Tværs over grænser til sejr

I foråret 2000 blev den baskiske ungdomsorganisation HAIKA dannet. Det er den første baskiske venstrefløjsorganisation, som eksisterer på tværs af grænsen mellem den spanske og den franske stat. Vi satte to unge revolutionære stævne i byen Donostia, der på spansk kendes som San Sebastian.

Samme dag som den første af ETA´s bomber sprang i Madrid i midten af juli mødte vi Garikoitz Mujika fra den nyligt dannede baskiske ungdomsorganisation HAIKA. Efter sit eget udsagn, så er hans engelsk ikke så godt - derfor deltager også Amaia Arrieta, der har års erfaring fra den ikke-længere eksisterende ungdomsorganisation Jarrai (det baskiske ord for "fortsæt!"). Hun er idag aktiv i fangeorganisationen Gestoras Pro Amnestia, og er som en af de få unge baskere veltalende på engelsk.
Garikoitz modermål er baskisk, som blev talt i hjemmet. Stadig flere unge baskere lærer og behersker at tale baskisk.
"Det er sjældent jeg taler spansk", forklarer han. Amaia nikker bekræftigende. Udover at føre en politisk kamp, så kæmper den baskiske venstrefløj også for at bevare og fremme det baskiske sprog, euskera, og den baskiske kultur, som havde trange kår i de 40 år, hvor Franco skabte et fascistisk diktatur i Spanien.

Hvorfor HAIKA?
På vores spørgsmål om, hvorfor HAIKA blev dannet indleder Garikoitz:
"Vi er inde i en ny proces, hvor målet er at skabe en organisation for hele Euskal Herria (det baskiske ord for Baskerlandet). Tidligere har det været et stort problem for os, at vi har været delt af grænsen mellem den spanske og franske stat. Det var ikke kun en fysisk grænse, men i ligeså høj grad en mental grænse. I syd har vi således kæmpet mod den spanske stat, i nord har de kæmpet mod den franske stat".
HAIKA blev dannet ved et træf afholdt i påsken 2000. Jarrai plejede at holde deres forårstræf her, hvor op mod 20.000 unge baskere deltager. I år havde man valgt at bruge denne lejlighed til at sammenlægge organisationen med Gazteriak (det baskiske ord for ungdom) fra den nordlige del af Baskerlandet, og derved skabe HAIKA.
"Vi er den første ungdomsorganisation for hele Euskal Herria. Men vi er ikke bare summen af de to tidligere ungdomsorganisationer. Mange nye er kommet med, unge som aldrig har været organiseret før, eller unge, der har deres rødder i Zutik (et lille trotskistisk-inspireret parti). Nu kommer en tid, hvor vi skal diskutere hvilke kampe, vi skal deltage i, og hvordan organisationen skal bygges op. Jarrai var med 20 år som organisation ældre, men også større end Gazteriak, der blev 5 år. Der er dog stor forskel på den nordlige og den sydlige del af Baskerlandet. Tidligere skete det af og til, at folk fra syd kom til nord for at sætte dagsordenen. Jarrai gik ikke ind i nord, men ønskede med en ny organisation at få nord med på sine egne præmisser", uddyber Garikoits, der trods sine 24 år har prøvet lidt af hvert: Da hele ledelsen for det legale venstrefløjsparti Herri Batasuna (betyder "Folkets Enhed" på baskisk) blev fængslet i 1997 for at vise ETA´s forhandslingsforslag på video op til en valgkamp, røg han direkte ind i den nye ledelse.

Legal organisation i statens sigtekorn
HAIKA er idag en legal organisation. Det var Jarrai også, men det forhindrede ikke myndighederne i gang på gang at bruge midler, der belastede ord som frihed og ytringsfrihed. Det har hele tiden gjort, at man har måttet arbejde i en halv-illegal organisation. Og netop debatten om strukturen for en ungdomsorganisation hører ikke kun Baskerlandet til. Over hele Europa, også herhjemme, strides unge om, hvordan en organisation skal skrues sammen.
"Målet er ikke en stor struktur. Målet er at opbygge en stærk, men også kritisk ungdomsbevægelse, der kæmper for rettigheder hvadenten det angår jobs, spørgsmålet om seksualitet eller boligheder, der er til at betale. Målet er derfor ikke blot at opbygge et stærkt HAIKA. Mange unge er f.eks. ikke 100 % enige med os. Vores opgave er at være drifkraften i bevægelserne", forklarer Garikoitz.
Netop boligproblemet er stort for unge. Mange unge bliver boende hjemme hos forældrene til de er næsten 30 år. Herefter bliver samtalen indviklet. Ligesom Herri Batasuna, der kan karakteriseres som en blanding mellem et parti og en bevægelse, har HAIKA en struktur, hvor de lokale enheder udgør grundstammen. Her træder Amaia til for at udrede trådene:
"Der er en ledelse på 30 personer, som kommer fra både nord og syd", starter hun: "Ledelsen kommer fra begge de tidligere organisationer, men er ikke direkte valgt. HAIKA befinder sig på grænsen til legalitet; derfor er det svært at lave en ideel ungdomsorganisation. Lavede vi et fælles træf ville politiet ødelægge det!"
Nederst i pyramiden findes basisorganisationen - taldeak - hvor aktiviteterne føres ud i livet. Sådanne grupper, celler om man vil, består at under 10 personer, og er typisk aktive i et kvarter i en by. En person herfra er "repræsentanten opad" i pyramiden til amtsniveau - på baskisk kaldet Eskualde. Herfra er næste niveau på provinsniveau - Herialde. Baskerlandet består af 7 provinser. Øverst findes Biltzara, den landsdækkende ledelse, hvis væsentligste opgave er at planlægge årets aktiviteter.
Strukturen kan umiddelbart syntes at være kompliceret. For at være ansvarlig, f.eks. basisgruppens repræsentant til amtsniveau kræves visse ting. Det er ikke muligt at komme til tops ved blot at komme ind fra gaden. Man skal vise evne til at kunne være en drivkraft og der kræves en vis skoling og en indstilling om at arbejdet udføres kollektivt.
"Vi er anderledes end et traditionelt kommunistisk parti med ledere. Vi fungerer autonomt, også i forhold Herri Batasuna. Og det gælder også økonomisk", tilføjer Garikoitz: "Alle lokalgrupper har en selvstændig økonomi, de betaler selv for de plakater som de bestiller. Desuden betaler man som aktiv, ligesom vi får en del penge ind på boderne til byfesterne".
Det sidste kan lyde mærkeligt. Men selv den mindste lille flække i Baskerlandet holder byfest - og den varer sjældent kun 2 dage - og her findes et hav af boder, de såkaldte txosnaks. Her står organisationer som Gestoras Pro Amnestia side om side med folk fra den lokale rugbyklub, mens hele byen fester til de sene nattetimer. Har man oplevet en byfest, så er man ikke i tvivl om, at der kan tjenes penge til et godt formål.

Politisk strategi og erfaringer fra tidligere
Kritikere af Jarrai har ofte hævdet, at organisationen altid vægtede kampen for national selvstændighed alt for højt.
"For 4 år siden startede vi en større selv-kritik. Vi arbejdede med al for få sociale og økonomiske kampe. Dengang handlede det mest om selvstændighed. Idag spiller eksempelvis kampen for bedre boliger for unge en central rolle. Det gælder også besatte huse, men ikke som en individuel handling, som det ofte har været tilfældet, men som en samfundsmæssig handling", siger Garikoitz.
"Et centralt område er de unges fritid. Der er behov for en ungdomsbevægelse, som arbejder med de unges problemer. For eksempel er selvstændige ungdomshuse (på baskisk gaztetxe) et væsentligt mål. De har haft stor betydning for den alternative, baskiske rockscene. Igennem 80´erne skete der en ændring. Tidligere var baskisk musik præget af en folkelig stil, f.eks. med bandet Oskorri, som var det første baskisk-sprogede band, men med punk-rock bands som Kortatu skete der noget nyt. Men man holdte sig stadig fri for yankeekulturens invasion", fortæller Garikoitz. At der er noget om snakken, kan konstateres ved et besøg på en af de utallige barer i landet. Her mødes ældre herrer over et glas vin, mens musik, der herhjemme blot vil have en overskuelig tilhængerskare i små københavnske ungdomsmiljøer, brøler ud fra højtalerne.
HAIKA er så ny en organisation, at det politiske grundlag ikke er særligt veludbygget endnu. Amaia og Garikoitz remser sammen de mest centrale punkter op for HAIKA, men gør samtidig opmærksom på, at organisationen er midt i en proces:
1) Frihed for Baskerlandet, så befolkningen kan tage sine egne beslutninger, uden at omverden presser beslutninger ned over dem.
2) Retfærdighed og lighed. Her lægges der ikke kun vægt på materialistiske ting, men også frihed for det baskiske sprog og kultur.
3) Internationalisme. Frihed og lighed skal ske på basis af internationalt samarbejde.
4) Det baskiske sprog - euskera - som officielt sprog. Men målet er at flere sprog skal have bedre vilkår i Baskerlandet.
5) Revolutionære forandringer. Grundliggende forandringer kommer ikke via reformer, f.eks. er brød til Afrika symptombehandning, hvor der ikke ændres ved det fundamentale i den problematik.
Så langt er organisationen nået. Om 4 år tages arbejdet op til revision og der tages nye skridt. Men igennem de senere år har den baskiske venstrefløj arbejdet med en strategi, der sigter på at tage flere og flere beslutninger udemom Madrid, og det agter man at udbygge og fortsætte.

Væbnet kamp?
Samme dag som vores interview løb af stabelen, sprang den første af en række af ETA´s bomber. Siden er flere ledende politikere, ledende folk i hæren og en arbejdsgiver blevet dræbt i hvad der af den baskiske venstrefløj kaldes den væbnede kamp; af andre betegnes som koldblodig terrorisme. Yderligere sprang en ETA-kommando sig selv i luften ved et uheld. Jarrai har altid fået skylden for at være rekrutteringsbase nummer et, når nye ETA-aktivister skulle findes. Derfor presser spørgsmålet om HAIKA og ETA´s væbnede kamp sig på:
"Vi fordømer hverken ETA eller kale borroka (gadekampene). Begge er en konsekvens af situationen. Vi går ikke imod dem - vi går imod problemet, og det er at manglen på national selvbestemmelse. Det er egentligt ret simpelt!". Efter at have sagt dette ganske kort uddyber Garikoitz videre:
"HAIKA har ingen "væbnet gren", de såkaldte Y-kommandoer. Jarrai var blevet en stor organisation, derfor blev organisationen kriminaliseret, og regeringen gav os skylden for al muligt. Vi arrangerede ikke kale borroka´en, der var langt flere om det. Panikken var ved at brede sig, derfor blev også avisen EGIN lukket af myndighederne i 1998".
Mange af ETA´s aktivister er unge, og den baskiske venstrefløj nyder stor støtte blandt ungdommen. Over 500 baskere er fængslet, og udsigten til at gå ind i ETA for kort efter at ende i et fængsel så langt væk fra Baskerlandet som det er muligt for den spanske stat at placere dem, lader ikke til at skræmme de unge væk. Det har Garikoitz en enkel forklaring på:
"Du får 10 år for at ødelæge facaden på en bank i en gadekamp - du kan få mellem 6-12 år for at være med ETA. Det er samme dom. I Baskerlandet anvendes anti-terrorloven, så ting du får en bøde for i Madrid, dømmes strengere her. Derfor er adgangen - skridtet ind i ETA - nemt at tage!"
Det er ikke kun unge, der har mærket denne skærpelse. Den spanske stat har - med undersøgelsesdommer Garzon i spidsen - udvidet kampen i Baskerlandet til ikke kun at omfatte ETA, men en lang række organisationer. I ly af denne opfattelse slåes alle i hartkorn med ETA: Herri Batasunas 21-personers ledelse blev fængslet, avisen EGIN blev beslaglagt og lukket, og senest blev hele Herri Batasunas internationale afdeling fængslet i starten af år 2000.
"Anti-terroloven er god for regeringen", bemærker Garikoitz tørt.
Vi slutter interview´et. Samme dag får vi at vide, at 3 personer fra Herri Batasunas internationale afdeling er blevet frigivet mod kaution aftenen før. De står dog fortsat anklaget for at tilhøre ETA. Undersøgelsesdommer Garzon, der på CNN leger den store retfærdighedsdommer i sagen om det manglende retsopgør efter Chile´s Pinochet, fortsætter en praksis på hjemmebanen, som verden mente sluttede i Spanien i 70´erne.

Udal Biltza - skabelsen af en baskisk dobbeltmagt
I september 1999 mødtes borgmestere og byrødder fra det borgerlige baskiske parti PNV, det midtersøgende EA og fra det venstreorienterede Euskal Herritarok (tidligere Herri Batasuna). Målet var at skabe en egen institution udenom centralmagten i Madrid, for at sikre et minimum af demokratiske rettigheder.
Et centralt krav fra dene instituion er retten til national selvbestemmelsesret. Et andet krav er territorial samling. Baskerlandet er idag delt op i flere dele: 1) De såkaldte 3 baskiske provinseri Spanien, ofte kaldet Euskadi. 2) Den franske del af Baskerlandet kaldet Ipparralde. 3) Navarra eller på baskisk kaldet Naffaroa.
Der har siden været kørt kampagner for at få baskere til symbolsk at rette henvendelse til Udal Biltza for at få udstedt et baskisk statsborgerskab.

Batasuna Prozesu - enhedsprocessen
Op til valget i august 1998 stod partiet Herri Batasuna (på baskisk "Folkets Enhed") foran et forbud. Sommeren forinden havde Madrid med den senere så kendte undersøgelsesdommer Garzon (kendt fra sagen mod Pinochet) i spidsen lukket den lovlige avis EGIN, der havde et dagligt oplag på 70.000 eksemplarer. For at undgå denne illegalisering blev valgforbundet Euskal Herritarok i hast dannet. Dommer Garzon´s havde i sit såkaldte "KAS, ETA, EGIN-dossier" formuleret påstanden om, at ETA fra toppen af pyramiden styrede en lang række organisationer, herunder avisen EGIN, men også ungdomsorganisationen Jarrai og Herri Batasuna var i dommer Garzons søgelys.
Idag står den baskiskte venstrefløj - izquierda apartzale - i et organisatorisk tomrum. Udadtil eksisterer Euskal Herritarok, men strukturen er fortsat Herri Batasunas. Derfor begyndte man i marts 2000 en såkaldt "enhedsproces".
Et år frem begyndes en debat om hvilken ideologi man skal have, hvilken strategi der skal til for at føre sine idéer ud i livet og endelig hvilken organisation der skal bygges op. Et centralt element i denne proces er analysen af, er der i fremtidens baskiske politiske landskab vil befinde sig 4 poler: En spansk højre og venstrefløj, der udgøres af det henholdsvis det konservative regeringsparti Partido Popular og heroverfor det spanske socialistparti PSOE, hjulpet af det lille reformistiske Izquierda Unida. De to andre poler er en baskisk højre- og venstrefløj. Højrefløjen udgøres af det borgerlige parti PNV, der fortsat er det største parti i Baskerlandet, mens venstrefløjen er centreret omkring Euskal Herritarok og den baskiske venstrefløj.
I enhedsprocesssen lægges der også op til tilnærmelser udadtil. Det trotskistisk inspirerede Zutik er således oplagt. Der findes allerede idag byrødder valgt for Euskal Herritarok, som samtidig er medlem af Zutik.Også uafhængige, intellektuelle og folk der tidligere har været i Herri Batasuna forsøges inddraget i processen, der evalueres om et år, hvor der så forsøges taget nye skridt.